Autobranchen udfordres af forkert overkapacitet
En analyse af bilforhandlernes salgs- og værkstedsindretning samt forretningsmodeller viser, at autobranchen ikke er gearet til at sælge og servicere i et kommende miljøbil-marked.
I en rapport, der udkommer 20. september, har Detailbørsen analyseret branchens udfordringer i forhold til at imødekomme forbrugeradfærden og den kommende teknologi, og desuden analyseret de danske bilforhandleres og serviceværksteders nuværende kapacitet. 22 bilmærker på 917 adresser fordelt rundt om i landet indgår i analysen, og ifølge Carsten Færge tyder meget på, at liftkapaciteten, areal-kapaciteten og bemandingen bliver presset, ligesom effektiviteten må udfordres.
Selvom salgsstatistikkerne ikke tæller ret mange miljøbiler endnu, stiller Carsten Færge spørgsmålstegn ved, om branchens forhandlere og serviceværksteder overhovedet kan påtage sig en opgave med at sælge og servicere disse miljørigtige biler, når det for alvor forventes at gå løs med en stigende efterspørgsel i løbet af de næste tre til fem år.
- Vi kan se, at perspektivet for bilbranchens hovedaktører – forhandlerne og værkstederne – kan være deprimerende. Men med de rette briller, det rette fokus og indstilling er det alligevel en branche fyldt med muligheder. Der er en omstillingsopgave at forholde sig aktivt til. Hvad skal der for eksempel blive af alle de titusindvis af kvadratmeter gulvareal, der i dag huser nye biler, lifte og lager? Enorme arealer, der medvirker til at fastholde branchen i de investeringer, der gør det vanskeligere at indarbejde en større fleksibilitet i den daglige drift. Og som samtidig tynger driften i takt med, at forbrugerne stiller andre krav om bilernes funktionalitet, størrelse, service-koncept med mere, siger Carsten Færge og fortsætter:
- Det er på tide at udfordre det bestående. Kædedrift med mange bilhuse er økonomisk en usikker investering, og disse få store kæder slås med at begrænse tabene. Lidt mindre bilhuse med 2-3 mærker har bedre betingelser for sund indtjening.
- Ingen er dog indrettet, så de fleksibelt kan skrue op og ned for blusset i takt med den efterspørgsel, vi ved ændrer sig pendulisk med 7-8 års mellemrum. Bilmarkedet var i 1985 på godt 200.000 biler, i 1991 på godt 100.000 for så i 1998 at stige til godt 180.000. Nu har vi så været nede i en ny dal rent salgsmæssigt – og det kommer vi igen omkring 2020, forudser Carsten Færge.
Båndlagte kvadratmeter
Analysen viser, at enorme mængder kvadratmeter er båndlagt til få og meget specifikke opgaver, der er skræddersyet til én funktion, for eksempel mekanisk værksted. Det bliver en udfordring for såvel bilforhandler som værksted, når forbrugerne efterspørger mere miljørigtige biler, mindre biler, andre biler og andet, der ikke nødvendiggør et besøg på et traditionelt værksted. Carsten Færge forventer derfor, at der i løbet af årene omkring 2020 bliver en del bygninger til salg, der i dag huser nyvognssalg og store værksteder. Hvorfor nu det? Og hvad kan de bruges til?
- Vi vil se en række nye service-koncepter dukke op med større grad af fleksibilitet, så værkstederne rykker tættere på kunderne – og på andre lokationer end tilfældet er i dag. Flere vil interesse sig for eksempelvis el- og brintbiler. Der vil ikke være samme behov for besøg på de traditionelle værksteder i fremtiden, forudser han.
I stedet for at fokusere på, hvor mange biler med miljørigtigt brændstof, der vil køre på vejene i 2020, mener Carsten Færge, at det er langt mere interessant at fokusere på, at eksempelvis el-biler bliver en del af bybilledet.
- Dertil kommer, at købere af disse biler også vil forlange en mere miljørigtig profil, indretning, brug af materialer med videre, end tilfældet de fleste steder er i dag. Man køber næppe en el-bil for så at efterlade den i en olie-pøl, siger han.
Spændende teknologi
Også den udfordring må branchens primære aktører forberede sig på at skulle løse gennem en vis afvikling af det bestående og en udvikling af ny forretningsmodel.
- Mulighederne for import af spændende bilkoncepter fra USA, Kina, Indien og andre forventes at øges markant i takt med at teknologien – og produktionsapparatet – kommer op i gear. I 2006 blev 74 bilmærker indregistreret – det tal var i 2009 steget til 88 og må formodes at få lagt yderligere bilmærker til i de kommende år. Dermed er det ikke de traditionelle bil-fabrikker, der alene vil stå for salg og service af nye bilkoncepter. Nye aktører melder sig også.
- Så udfordringen er der – og det er overkapaciteten også, siger Carsten Færge.
