23948sdkhjf

Ulven hyler i Odense

Wolf Oil er det nye oliemærke hos LHG Group. Det præsenteres på AutoTeknik 2010 fagmessen i Odense.
LHG Group A/S i Holstebro har den 1. august indgået en aftale med Wolf Oil om at distribuere det brede program af Wolf olie i Danmark.

- Programmet fra Wolf giver os muligheden for at udvikle samarbejdet med både nuværende og nye kunder. LHG Groups mål er at levere smøremidler og relaterede produkter, der opfylder mange forskellige kundebehov med hensyn til kvalitet, pris og service, fortæller Jesper Kornum, LHG Group.

- Den personlige måde at gribe tingene an på og det faktum, at kunden kommer i første række, udgør en vigtig del af LHG Groups virksomhedsfilosofi, og det ligger godt i tråd med måden, Wolf arbejder på, fortsætter Jesper Kornum.

Han oplyser, at Wolfprogrammet er kvalitetsolie til konkurrencedygtige priser, og det vil kun være at finde til den professionelle bruger.

Programmet fra Wolf indeholder olier og fedt til:

• Passagerbiler

• Varebiler

• To-takts

• Marine

• Transmission

• Industri

• Landbrugs- og entreprenørmaskiner

• Motorcykler

Wolf Oil Co. er en familieejet olievirksomhed, der blev etableret i Belgien tilbage i 1955 og har udviklet sig til at være en af de vigtigste inden for smøremidler i dens sektor.

Wolf Oil Co. var en af de første virksomheder i smøremiddel-bilbranchen, der blev certificeret i henhold til den internationale ISO 9002-norm. I dag har Wolf Oil opnået ISO-certifikatet for norm 9001:2008.

- Med LHG Group har vi fundet en interessant samarbejdspartner, der spænder over flere brancher og derfor er i stand til at udnytte det brede produktprogram fra Wolf. Kort sagt har vi med LHG Group fundet den rigtige samarbejdspartner til at udvikle markedet i Danmark.

Stand C-4601
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078