23948sdkhjf

De andre klasser på Djursland

I DTC Light Cuppen, der afvikles sammen med DTC, udbyggede Michael Christensen fra Varde forspringet ved at score maksimum point, da hans nærmeste konkurrenter kolliderede. Han fik 20 point for hurtigste tid, og i første løb kørte han sig fra sidstepladsen til førstepladsen, som sikrede ham yderligere 20 point. Det afgørende heat vandt han også, og scorede dermed 60 point på Djursland. Han fører serien suverænt med 226 point foran Jacob Kristensen, Hadsten, 187 point.

I Yokohama Cup, der var femte afdeling, vandt Peter Olsen, Havdrup, og Kim Lund, Silkeborg, hver en sejr. Begge i Peugeot 307. Det var første gang siden 2009, at Peter Olsen vandt et løb, og Kim Lund skal helt tilbage til 2007, hvor han vandt DM og sin sidste sejr. David Falch, Roskilde, Peugeot 308, fører serien med 115 point, foran Steffen Larsen, Ishøj, Peugeot 307. Alle deltagere kører Renault Sport Clio III.

Formel Ford blev en besynderlig affære. Flere vinderkandidater såsom Elliot Winther, Roskilde, og Kean Kristensen, Herlev, var lige ved, men en kombination af fejl i Danmarks eneste klasse for enkeltsædede racervogn berøvede dem muligheden. Nu vandt i stedet Mikkel C. Johansen, Slagelse, Van Diemen-Duratec, foran Jesper K. Egebart, Børkop, Ray-Duratec. I andet heat vandt Jesper K. Egebart foran Kean Kristensen i den danskbyggede Aquila-Duratec. Jesper K. Egebart, fører serien med 200 point foran Kean Kristensen, 189 point, og Mikkel Johansen, 183 point.

Peugeot Spider Cuppen gav hver en sejr til de to titelkandidater Søren Mosebo, Rødovre, der vandt foran Rasmus Wendelboe, Roskilde, og Johans Jokinen, Århus, på tredjepladsen. I andet heat vandt Johan Jokinen, foran Allan Olsen, Holbæk, og Rasmus Wendelboe. Søren Mosebo fører serien med 122 point foran Johan Jokinen, 109 point, og Allan Olsen, 93 point.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063