Nattefrost stiller større krav til biler
Så er frosten kommet. Bilerne skal køre mere forsigtigt især dem, der kører uden vinterdæk og dermed får længere bremselængde, advarer Conti.
- Bremsetests dokumenterer, at biler med vinterdæk bremser klart bedre i vinterføre end biler med sommerdæk. Teknologien bag vinterdæk udvikles desuden hele tiden. Dækkene bliver bedre til at bremse på vådt og tørt underlag. Det betyder, at man er dækket ind, selvom der ikke falder sne foreløbig, siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.
Conti mener, at danskerne bør være ekstra forsigtige i denne tid. Selv om vinteren sidste år var hård, så undervurderer mange traditionelt risikoen for at skride ud. Samtidig stoler mange bilister på elektroniske bremse- og styresystemer som ABS og ESC.
- Mange bilister føler sig sikre om vinteren, blot fordi deres bil har disse systemer, som giver en mere sikker kørsel. Men de er i realiteten værdiløse uden vinterdæk, fordi bilen mangler et fast greb i vejen og ikke kan bremse hurtigt. Det kan betyde, at bilen skrider ud, advarer Georg Nielsen.