23948sdkhjf

Væksten i bilsalget fortsætter i 2011

Firmaet easyfleet forudser en bedre start på bilsalget i 2011 end i 2010. Det skyldes de mange ordrer, der lige nu sendes til leverandørerne.
Danskerne køber igen nye biler, og de seneste måneder er bilsalget steget markant. Den udvikling vil ifølge easyfleet fortsætte de næste måneder.

- I dag er der jo flere måneders leveringstid på bilerne, og det giver en vis forsinkelse i tallene. Derfor kan vi forudse, at bilsalget i de første måneder af 2011 vil ligge pænt – der bliver nemlig bestilt mange biler lige nu, forklarer direktør i easyfleet, Peter Lorentzen.

Han forudser, at bilsalget derfor kommer bedre fra start i 2011, end det var tilfældet i 2010.

- Bilsalget er ofte en indikator for, hvilken retning samfundsudviklingen bevæger sig i. Når det går ned ad bakke, er bilsalget som oftest noget af det, der først stopper op – til gengæld er øget salg også et af de første tegn på positive tendenser, siger Peter Lorentzen, der mener, at det øgede bilsalg viser, at danskerne igen tør disponere over deres indkomst på længere sigt, end da krisen var værst.

- Biler er jo ikke impulskøb. Det er derimod en investering, man typisk har overvejet gennem længere tid. Og når nu danskerne tør investere i biler trods flere måneders leveringstid, så tyder det på en vis optimisme, mener Peter Lorentzen.

Selv om bilkøberne har smidt lidt af forsigtigheden over bord, er det dog ikke slut med den økonomiske bevidsthed.

- Private efterspørger fortsat mindre, økonomisk fornuftige biler, siger easyfleet-direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078