23948sdkhjf

CECRA-formand efterlader splittet organisation

Værkstedernes internationale organisation skal vælge ny ledelse midt i en alvorlig krise.
Dr. Jürgen Creutzig – 70 år og CECRA’s formand gennem en årrække - genopstiller ikke ved foreningens generalforsamling den 22. september. I følge den tyske netavis Autohaus Online vælges i stedet franskmanden Jean-Paul Bailly, ligeledes 70 år - en Peugeot-forhandler i Metz og tidligere formand for den europæiske Peugeot-forhandlerforening (AECP).

Der venter ikke den kommende formand nogen nem opgave. Autohaus Online skriver, at utilfredsheden blandt de medlemsorganisationer, der organiserer mærkeværkstederne, er blusset op, fordi de føler sig dårligt repræsenteret hos Kommissionen i Bruxelles. Det er de nye regler omkring gruppefritagelsen fra EU’s generelle konkurrenceregler, der har genoplivet en utilfredshed og splittelse, som efterhånden har ulmet i mange år.

I en kommentar fra AUTIG beklages splittelsen i CECRA:

- Det er enhedsorganisationens fallit. Når alle interesser skal samles, bliver resultatet, at ingen føler sig ordentligt repræsenteret, siger direktør Frank R. Hansen, og han fortsætter:

- Vi har brug for stærke forhandler- og værkstedsorganisationer til at dæmpe bilfabrikkernes massive lobbyarbejde. For os er det allermest beklageligt, at de uafhængige værksteder ikke har været i stand til at skabe deres egen platform i Bruxelles. Inden for CECRA organiserer de dog 260.000 uafhængige værksteder, men har alligevel ikke en selvstændig stemme.

I følge Autohaus Online har CECRA’s ledelse nedsat et udvalg af de utilfredse bilforhandlerorganisationer til at klinke skårene. Spørgsmålet er om det vil lykkedes endnu engang at holde sammen på mærkeværksteder og uafhængige værksteder, der angiveligt ikke har samme interesser?
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078