23948sdkhjf

Overskud hos General Motors - og ny topchef

Det går hurtigt frem for General Motors økonomisk efter den truede krise for et par år siden, hvor regeringen i Washington D.C. måtte træde til med et stort lån. Topchefen Ed Whitacre, der blev indsat i førerstolen af regeringen, meddelte forleden, at GM kom ud af årets andet kvartal med et overskud på hvad der svarer til cirka 7,5 milliarder kroner – det største GM overskud siden 2004.

De mange rationaliseringer og en ny og slankere organisation har givet pote. Omsætningen kom ud med 190 milliarder kroner, idet der blev solgt flere biler i andet kvartal i Nordamerika. 603.000 enheder mod 541.000 enheder i samme periode sidste år, og ikke mindst i Kina, der er blevet GM’s helt store marked med 1,2 millioner biler i første halvår, sammen med partnerne. Et plus på 49 procent.

I Europa gik det bedre, men her kører GM fortsat med underskud på 915 millioner kroner, mod godt 2,5 milliarder kroner i første kvartal.

Indfrier plusløfte

Et par dage efter at 68-årige Ed Whitacre fremlagde det positive resultat i Detroit, kom en anden melding af endnu mere overraskende karakter fra samme mand. Ed Whitacre træder tilbage som topchef for den store verdensomspændende organisation ved udgangen af august.

- Jeg lovede at bringe orden i GM’s økonomi. Det er nu sket, og jeg ønsker ikke at blive meget længere, udtalte Whitacre, der dig fortsætter som medarbejdende præsident og konsulent året ud, sammen med den nye GM-præsident Daniel Akerson, 61 år, der tiltræder den 1. september.

Akerson kommer fra det store investeringsselskab The Carlyle Group, tidligere forskellige it-selskaber og har været medlem af GM bestyrelsen sidste 2009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062