23948sdkhjf

Priser for de bedste og nyeste sikkerhedsudviklinger

EuroNCAP har tildelt en del nye priser for udvikling af større sikkerhed på bilerne for første gang. Det er et supplement til EuroNCAP’s nuværende sikkerhedssystem med de maksimale fem stjerner i crash-testen.

De første sikkerhedspriser blev tildelt under afvikling af biludstillingen i Paris. EuroNCAP oplyser, at det ikke mindst sker for at få andre bilproducenter til at investere i de nyeste og mest sikre udviklinger, der kan være med til at reducere antallet af uheld på vejen.

Det er sjældent, at bilproducenterne selv udvikler nyhederne. De udvikles af de store underleverandører.

De nye priser 2010 går til Audi med side-assist, der viser en bil, som overhaler i den skjulte vinkel. Volvo kalder samme system BLIS. Dertil blev BMW præmieret for sit avancerede eCall nødkaldesystem, Honda for et nyt Mitigration bremsesystem CMBS, Mercedes-Benz ligeledes for det nye og bedre bremsesystem Pre-Safe og PreSafe Brake, hvor sidstnævnte er patenteret. Opel for sit Eye-system, der fortæller føreren om hastighedsbegrænsning, som allerede er installeret på modellerne Astra og Insignia for en merpris på 5990 kroner. Peugeot for SOS og Citroën nødopkald, VW for vejbane-alarm ved utilsigtet vognbaneskift, og Volvo for sit City Sikkerhed, der automatisk bremser bilen ved hastigheder op til 30 km/t, når føreren ikke selv ser en eventuel fare. Systemet blev først vist i 2008 som standard i Volvo XC60.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063