23948sdkhjf

Toyota har godkendt selv-helende klarlak

Adskiller sig fra almindelig klarlak, lover AkzoNobel.
AkzoNobel Car Refinishes har fået Toyota Motors globale godkendelse på Sikkens Autoclear LV Exclusive, som er en ridsefast selvreparerende klarlak. Produktet er udviklet for at opfylde Toyotas krav til en reparations klarlak for Lexus LS serien af luksus biler, som under produktionen er påført en OEM ridsefast klarlak.

Lexus har for nylig skiftet til en nyudviklet OEM klarlak til deres LS modeller. Denne nye klarlak er en 2-komponent polyuretan, som giver en overflade der beskytter bedre mod stenslag og ridser, oplyser Akzo.

Sikkens Autoclear LV Exclusive vil blive anvendt til reparation af Lexus biler hos Toyotas forhandlere og hos Toyotas underleverandører rundt om i verden for at opfylde kravene til reparationer på den nye OEM klarlak.

- Vi er meget glade for at kunne tilbyde Toyota denne løsning, som opfylder Toyotas specifikationer for kvalitets standarder for Lexus, gældende for hele verden, siger Sosuke Shinozaki, salgschef for AkzoNobel Car Refinishes.

- Vi ser frem til samarbejdet med Toyota vedrørende support til Lexus reparationsspecialister i deres globale netværk, tilføjer han.

Sikkens Autoclear LV Exclusive giver en god beskyttelse mod ridser og bevarer en høj glans selv efter mange bilvask. Den adskiller sig fra andre klarlakker ved sine perfekte selv-reparationsegenskaber: Når overfladen får en ridse, vil den ekstraordinære “re-flow" egenskab lukke ridserne igen, når overfladen opnår en temperatur på 40 grader C, som ofte opnås når bilen påvirkes af sollys, meddeler Akzo.

- Med Sikkens Autoclear LV Exclusive har vi fået en unik klarlak til alle, der ønsker den højeste kvalitet af klarlak. Ikke kun til luksusbiler, men til alle, der ønsker en overflade, som adskiller sig fra almindelig klarlak, forklarer Kurt Therkelsen, teknisk salgsdirektør for AkzoNobel Car Refinishes i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159