23948sdkhjf

Subaru fartbombe endnu hurtigere

Subaru WRX STI er ikke en bil, man ser mange af, men den har et renommé som få med sejre i rallysporten, og er noget af det hurtigste fra Japan på gader og veje. Nu er den kommet i endnu skrappere og hurtigere version.

2,5 liters motoren med turbo yder 300 hk ved 6.000 o/min. med et maksimalt drejningsmoment på 407 Newtonmeter ved 4000 o/min, og en lovet tophastighed på 256 km/t, samt 0-100 på kun 5,2 sekunder i firedørs udgaven. Den trækker, som vanligt, på alle fire hjul i forholdet 41/59 procent for og bag med differentiale for, midt i bilen, og bag, med forskellige indstillinger.

WRX STI er samtidig blevet en smule lettere end forgængeren, og udstyret har det hele sikkerhedsmæssigt. Undervognen er strammet yderligere op med en ny såkaldt C-specifikations opsætning fra sporten, og kabinen er opjusteret i bedre materialer.

Subaru oplyser, at den er blevet gennemtestet på alle typer veje under alle forhold, også på den krævende nordsløjfe på Nürburgring med tilfredsstillede resultat. Den første WRX STI kom frem i 2001, og er lige siden blevet synonymt med det bedste og hurtigste.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078