23948sdkhjf

Produktion af lithium-ion-battericeller

Som den første kunde har BMW bestilt battericeller til den eldrevne Megacity Vehicle, ligesom SBLiMotive skal levere battericeller til Active E.
I Ulsan i Korea har SB LiMotive officielt taget en ny fabrik i brug for produktion af lithium-ion-battericeller til hybrid- og elbiler. Ved åbningen af produktionsanlægget sagde koncernchef hos Robert Bosch GmbH Franz Fehrenbach:

- Ved at gå ind i udviklingen og produktionen af lithium-ion-battericeller til hybrid- og elbiler udnytter vi muligheden for at være med til at forme fremtidens mobilitet.

- Den nye fabrik vil bidrage til bilelektrificeringens succes, sagde Chi H. Choi, adm. direktør hos Samsung SDI.

- Samsung SDI startede i produktionssamarbejdet i Ulsan og har overtaget føringen på markedet inden for consumer-celler. Nu vil SB LiMotive også fremstille de bedste batterier til elektriske drev og også her blive førende på markedet.

Efter grundstensnedlæggelsen i september 2009 blev fabrikken i Ulsan bygget på kun ni måneder. Produktionsarealet er på ca. 34.000 kvadratmeter. Over de næste år skal fabrikken efter planen skabe 1000 arbejdspladser. Produktionen starter med battericeller til forserieprojekter. Næste år begynder serieproduktion i stor målestok. Frem til 2015 vil SB LiMotive øge sin årlige produktionskapacitet til godt fire gigawatttimer – nok til cirka180.000 elbiler.

Som den første kunde satser BMW på joint venturets udviklings- og produktionskompetence. Allerede i 2009 meddelte BMW, at man ville få SB LiMotives battericeller leveret til sin rent eldrevne Megacity Vehicle. SB LiMotive leverer også battericeller til BMW-elbilen Active E, som BMW næste år vil opbygge en testflåde med.

SB LiMotive blev dannet i september 2008 som et joint venture mellem Bosch og Samsung SDI. Denne alliance har til formål at tilpasse lithium-ion-teknologien til bilernes krav og dermed åbne adgang til det fremtidige marked for hybrid- og elbiler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08