23948sdkhjf

VW slår Toyota på innovation

VW-koncernen har endnu lang vej for at kunne slå Toyota af pinden som den største bilproducent på kloden, men VW er foran Toyota med tekniske innovationer. Det konkluderer en rapport, som er udarbejdet i Tyskland, af Center of Automotive Management i Bergish Gladbach Universitet.

Heri fremkommer det, at Audi topper med de fleste innovationer, som er overført til bilerne. VW med datterselskaberne har udviklet 64 innovationer, som allerede er overført til bilerne, mens Toyota kan opvise 56 udviklinger.

I dette kapløb om ny teknologi er Ford nummer tre foran Daimler AG, BMW og General Motors.

Det, som de fleste øger forsknings- og udviklingen med i disse år, er reducering af brændstofforbruget og mindre CO2 udslip. Rapporten angiver, at især transmissioner er med til at give VW førerrollen indenfor udvikling.

Hvad der ikke fremgår af rapporten er den kendsgerning, at det sjældent er bilfabrikkerne selv, der udvikler de nævnte nyheder, men derimod de dygtige tyske underleverandører såsom Bosch, Siemens og ZF med flere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078