23948sdkhjf

Tata øger med 54,2 procent

Indiske Tata, der i dag ejer Jaguar og Land Rover, kunne forleden notere en stigning i omsætning på 54,2 procent for årets andet kvartal, sammenlignet med samme periode sidste år. Overskuddet før skat blev på hvad der svarer til små tre milliarder kroner.

Salget i hjemlandet steg med 56 procent til 77.858 enheder, primært egne modeller såsom Tata Indigo, Indica Vista og den nye billige Tata Nano, som skulle komme til Europa, men den store succes på hjemmefronten har udskudt lanceringen.

Tata sælger også Fiat-modellerne Linea, Grande Punto og Palio fra Brasilien i et andet samarbejdet, samt de to nye mærker Land Rover og Jaguar. Tunge køretøjer fra Tata havde en fremgang på 38 procent.

Samtidig har Tata bestyrelsen bedt Ford om flere motorer for at kunne følge efterspørgslen, der steg med 59 procent i sidste kvartal. Tata har en aftale med Ford, der fortsat leverer motorer til Jaguar og Land Rover, og det seneste er et ønske fra Tata-chefen Carl-Peter Forster, der skiftede fra jobbet som Opel-chef tidligere i år, om hjælp fra Fiat til at styrke og udvide varevogns- og lastbilproduktionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11