23948sdkhjf

Priserne er klar på Nissan Juke

Den nye Nissan Juke, der er mindre end storebror Qashqai, kommer til salg til oktober, men priserne er allerede klar fra importselskabet. Juke starter ved 244.990 kroner for Visia udstyr til 262.990 kroner i Acenta udstyr og 288.990 kroner for versionen med toppen af udstyrslisten, Tekna.

Motorprogrammet er fint med 1.6 benzin, der yder 117 hk og 158 Nm, og med turbo 190 hk, hvor momentet ligger oppe på 240 Nm. Dertil den smidige 1.5 liters dCi dieselmotor, som yder 110 hk med 240 Newtonmeter som det maksimale drejningsmoment.

Transmissionen er femtrins eller Xtronic CVT med sekstrins manuel funktion. Dieseludgaven har sekstrins manuel transmission.

Vigtigt i denne klasse er bagagerummets størrelse på 251 liter, som kan udvides til mere end 550 liter.

De forhjulstrukne versioner fremstiles på Nissan fabrikken ved Sunderland i England, mens udgaver med træk på alle fire hjul kommer fra Nissan fabrikken i Japan.

Nissan oplyser videre, at Juke modellen siden lanceringen på forårets Geneve udstilling har været omgæret for stor interesse med et hav af forespørgsler. Den kan bestilles hos forhandlerne allerede fra juni måned, men mon man bestiller en helt ny bilmodel uden først at have kørt i nyheden?
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083