23948sdkhjf

Bilforhandler æder bøde

Roskilde-forhandler betaler bøde på 50.000 kroner for manglende prisoplysninger.
Forbrugerombudsmanden har tidligere anmeldt syv forretninger ikke at overholde prisoplysningskravene ved kreditkøb. Nu har Bilerbynordlund A/S i Roskilde, der var en af forretningerne, accepteret en bøde på 50.000 kroner.

Bilerbynordlund A/S (det tidligere Autobørsen A/S), der sælger nye og brugte biler, betaler nu en bøde på 50.000 kroner. Det sker efter, at Forbrugerombudsmanden i foråret 2010 politianmeldte selskabet for overtrædelse af markedsføringsloven.

Sagen er den første, der kan afsluttes. De øvrige sager er fortsat under behandling.

- Jeg er glad for, at Bilerbynordlund A/S har erkendt forholdet og rettet deres markedsføring, da det er med til at gøre lånemarkedet mere gennemsigtigt og derved nemmere for forbrugeren at overskue, udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe ifølge en pressemeddelelse.

Bilerbynordlund A/S blev politianmeldt for overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 14, fordi selskabet på en række udstillede biler havde skiltet med muligheden for at købe de pågældende biler på kredit, men uden at have angivet de årlige omkostninger i procent (ÅOP) for kreditten.

Idet selskabet nu betaler bøden på 50.000 kroner, er sagen afsluttet, oplyser Forbrugerombudsmanden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064