23948sdkhjf

Kineserne køber producenter i USA

Kinesiske bilproducenter begynder at købe komponent-producenter op i USA. Ved at investere i etablerede underleverandører undgår kineserne dermed at sejle dele og komponenter til USA, når de begynder at tilbyde de nye bilmodeller.

Flere af de amerikanske leverandørselskaber tilbydes til gode priser, skrev Detroit News forleden. Her overtog Tempo International Group, der er producent af bremser, chassis’er og transmissionskomponenter med mere, General Motors Nexteer Steering division for hvad der svarer til 2,2 milliarder kroner.

- Vi ønsker at blive en stor mainstream medspiller, udtalte Tempo bestyrelsesformand Tianbao Zhou i GM’s hovedkvarter i Detroit, efter at papirerne var underskrevet. Nexteer fortsætter med samme amerikanske ledelse efter kinesernes opkøb. Selskabet består af 22 fabrikker, seks forsknings- og 14 kundeservicecentre i Nord- og Sydamerika, Asien og Europa. GM købte tidligere Nexteer divisionen af Delphi Corp.

Selskabet Wanxiang Group Corp oprettede i 1994 et amerikansk hovedkvarter i Michigan, da de købte fem mindre selskaber, der fremstiller chassis komponenter. I 2007 købte Wanxiang et selskab under Ford Motor Co. som producerer drivaksler. Selskabet har et årligt salg på cirka 45 milliarder kroner, og siden købet af Ford datterselskabet i 2007 en amerikansk omsætning på 7,4 milliarder kroner, som leverandør til den amerikanske bilindustri.

- Andre leverandørselskaber fra Kina vil hurtigt følge. Det er udviklingen, mener C. Peter Theut, ejer af konsumentfirmaet China Bridge i Ann Arbor, Michigan.

Det er ikke helt klart, hvor mange kinesiske selskaber, der gør forretning i USA i dag, men ifølge Handelskammeret i Detroit er der registreret 41 kinesiske selskaber alene i Detroit området. Det er primært mindre selskaber, men også et par større firmaer, som ejes af de to store kinesiske bilproducenter FAW Group og Shanghai Automotive Industry Group, SAIC, der begge har samarbejde med flere store vestlige bilproducenter, også GM og Ford.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08