23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

ENGELSKE Xtrac Ltd. har gennemført mere end to millioner IndyCar miles med en ny transmission, der får debut i 2012.

DET JAPANSKE VM-rally på øen Hokkeido, med Sapporo som center, blev vundet af franske S. Ogier/J. Ingrassia, Citroën C4. Det var holdets første deltagelse i Japan. Indtil sidste dag førte den tidligere norske VM-vinder Petter Solberg i samme biltype, men han fik 10 strafsekunder undervejs, og blev nummer to. Herefter kom Ford holdet Jari-Matti Latvala/M. Attila, og Daniel Sordo/D.Vallejo, Citroën C4 foran verdensmesterteamet de sidste seks år, franske Sebastien Loeb/D. Elena, Citroën C4, der kørte forsigtigt. De kunne have sikre sig den syvende VM-titel, hvis de vandt i Japan, men må nu vente til næste afdeling på Korsika i slutningen af måneden. Loeb fører serien med 201 point foran Ogier med 158 point, Latvala med 132 point og Solberg med 118 point.

DEN NYE CITROËN DS3 Racing har igen været i konkurrence efter femtepladsen i Irland for nylig. Denne gang i et stort lokalt rally i Sydfrankrig ved Mount Blanc med engelske Kris Meeke bag rattet. Den nye bil vandt klassen for tohjulsdrevne køretøjer.

EMIL BERNSTORFF KOM to gange på podiet i den engelske Ford Ford serie forleden på Brands Hatch. Han blev henholdsvis nummer to og tre, og kørte de to hurtigste omgangstider.

DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION, DASU, har afholdt rallyskole ved Støvring syd for Ålborg. Instruktør var Morten Karl/Jens Chr. Anker.

BRIDGESTONE ER VED at udvikle de sidste dæk til Formel 1, før selskabet stopper ved finaleløbet i Abu Dhabi. Bridgestone har meddelt deltagerne hvilke dæk, de leverer resten af året i de sidste fem løb. Næste år leverer Pirelli dæk til Formel 1.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093