23948sdkhjf

Skytte fortsætter i Højesteret

Finn Skytte, Skrotbil, har anket dommen, der frikendte Skatteministeriet.
Skal en ophugger betale moms af eget arbejde på egne biler. Ja, det skal man åbenbart, hvis man er ophugger og miljøbehandler biler, man har købt og betalt.

Det mente i al fald to af de tre dommere i Vestre Landsret, der 12. maj frikendte Skatteministeriet i den spektakulære og langstrakte retssag, som Finn Skytte, der ejer Skrotbil.dk med det flotte navn Danish Car Service ApS.

Den korte udgave af sagen er, at ved bilskrotordningens begyndelse i juli 2000, skulle der ikke betales moms af biler som en skrothandler havde erhvervet sig fra en kunde, der ville skille sig af med sin bil og som skrothandleren efterfølgende vurderede skulle skrottes.

Finn Skytte lod da bilen miljøbehandle af sine egne folk, og der er ikke moms på opgaver, som man udfører på egne biler.

Så fik ophuggeren udbetalt skrotningspræmien på 1750 kroner, da han var sidste ejer af bilen.

Fra oktober 2003 til december 2005 ændrede Skatteministeriet sin opfattelse, og nu skulle der betales moms. Så ændrede Skatteministeriet igen opfattelse, og i dag betaler ophuggerne ikke biler som de køber.

Finn Skytte (og andre ophuggere med ham) ville så have deres for meget indbetalte moms retur, men det ville Skatteministeriet trods alt ikke.

I december i fjor opfandt Skatteministeriet så udtrykket, at en ophugger ikke ejer en bil i momsmæssig forstand, hvis ophuggeren lader sin egen bil skrotte.

Vestre Landsret gav Skatteministeriet ret. Finn Skytte skulle ikke have sine penge, men derimod betale Skatteministeriets omkostninger på 100.000 kroner.

Har anket sagen

Men Finn Skytte giver sig ikke.

- Der var trods alt en dommer af tre, som forstod, hvad det drejede sig om. Derfor har jeg besluttet at anke til Højesteret, siger Finn Skytte.

Han peger blandt andet på, at han er retmæssig ejer af de biler, han har købt og, at han som ejer af bilerne har kunnet foretage sig med bilerne, hvad han ville herunder vælge at lade disse skrotte.

- Og så er der det af Skatteministeriet opfundne begreb "ejer i momsmæssig forstand", som savner mening og hjemmel i dansk ret. Det findes ikke i nogen ordbog, siger Finn Skytte.

Han og hans sagfører havde bedt forhenværende skatteminister Kristian Jensen og nuværende skatteminister Troels Lund Poulsen om at møde som vidner i retten, men det blev afvist i Vestre Landsret.

Regler i granit

Der har været stor opbakning fra politisk hold til Finn Skyttes standpunkt og også en opfordring til at gå videre med sagen.

Imidlertid har Skatteministeren inviteret skatte- og miljøudvalgene til en teknisk gennemgang af landsretsdommen om Finn Skyttes tre momsmillioner den 17. juni, hvor kammeradvokaten forestår seancen.

I et notat meddeler Skatteministeriet, at skatteminister Troels Lund Poulsen (V) vil henvende sig til miljøminister Karen Ellemann (V) for at få mejslet reglerne ud i granit, så de to ministerier kører efter samme tolkning.

Videre vil Skatteministerier kaste sig over andre forebyggende initiativer og et såkaldt indsatsprojekt, og skatteudvalget får en redegørelse i efteråret 2010. Indsatsprojektet består i kontrol af ophuggere, der ikke figurerer med store momsindbetalinger. Denne momskontrol vil gå tre år tilbage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094