23948sdkhjf

Genbrug mod CO2

Nødvendigt samarbejde på europæisk niveau i auto-genbrugsbranchen.
Dansk Auto Genbrug (DAG) er medlem af den europæiske organisation EGARA. En organisation, som varetager autogenbrugsbranchens interesser i det europæiske samarbejde, både som lobbyister og som direkte samarbejdspartner i visse Kommissionssammenhænge.

EGARA tæller i dag 14 forskellige nationer, som alle deltager aktivt i samarbejdet for en bedre og renere verden, samt mere ensartede regler og arbejdsforhold i forbindelse med implementeringer af vedtagne direktiver og nationale lovgivninger.

Under udviklingen af EU-direktivet om End-of-Life Vehicles (ELV), har EGARA givet input til direktivet, både i Kommissionen og på parlamentsniveau. Derudover har vi haft drøftelser og møder med andre Europæiske Faglige Foreninger i bilsektoren, for eksempel bil-producenter, producenter af komponenter og dele, genbrugsindustrier med flere.

EGARA var til stede ved møderne i Europa-Kommissionens Genbrugs Forum og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af ISO-standard for genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder af motorkøretøjer køretøjer, ISO-22.628.

Ligeledes har EGARA arbejdet på adgang til tekniske informationer, så vore medlemmer bliver i stand til at foretage en rigtig og miljøvenlig behandling af køretøjer, som skal forlade denne jord.

Vidensdeling

Derudover har vi også et gennemgående hovedprojekt at genbruge så mange som muligt af de originale reservedele, som sidder på disse biler. Reservedele som i mange tilfælde, uden yderligere bearbejdning, kan klare endnu en periode på en anden bil – til fordel for miljøet, men så sandelig også til gavn for den nationale og private pengepung.

EGARA deltager også i det europæiske projekt kaldet E-mult. Dette projekt undersøger og forsker i de bedste teknikker for autodemontering. Denne forskning bliver oversat til værktøjer samt færdigheder. EGARA indsamler viden til alle medlemmerne og spreder disse resultater til alle sine medlemmer på en måde, så alle demonteringsvirksomheder kan være med.

EGARA har ligeledes oprettet nogle arbejdsgrupper, som indberetter metoder og systemer, hvorefter EGARA bearbejder de indkomne data og spreder viden gennem samarbejde. Gruppen har kontakt til medlemslande, rapporterende organisationer, ministerier, bilproducenter og mange flere.

Arbejdet bliver utroligt kompliceret af, at mange lande og organisationer rapporterer på mange forskellige måder.

Dette arbejder vi med, så der fremover, måske kan udarbejdes en fælles platform og fælles metodik for udtjente køretøjer.

For at alt skal gå mest muligt retfærdigt til, arbejder vi via vort medlemskab i Håndværksrådet med den europæiske organisation UEAPME, som blandt andet overvåger konkurrencevilkårene for medlemslandene i EU.

Dette arbejde er en uendelig opgave, som kræver folk af en lidt særlig støbning, de skal både være internationale jurister og samtidig have evnerne til at overskue, ikke bare de juridiske, men også de handelsmæssige og økonomiske konsekvenser ved ændringer/vedtagelser i lovgivningerne.

Joh, EU har sandelig indflydelse på vores hverdag – og det skal vi forstå at udnytte på bedst mulig måde.

Vort slogan i DAG – gælder hele verden over - Genbrug er stadig verdens bedste middel mod CO2-udslip.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093