23948sdkhjf

Boomerang på færde

Afgørelsen i Skytte-sagen kan betyde efterbetalinger af moms fra ophuggere, der har fulgt Finn Skyttes eksempel.
I et notat, som Skatteministeriet har udsendt efter afgørelsen i Vestre Landsret, lægger ministeriet op til at forfølge den konkrete sag og samtidig sætte gang i et indsatsprojekt, der vil udføre kontrolforanstaltninger over for de virksomheder, hvor der er indikatorer på forkert momsafregning.

Denne kontrol vil ske tre år tilbage i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Det er en almindelig vurdering, at ministeriet ikke igangsætter sådan et projekt uden, at der er penge at komme efter.

Og da Skatteministeriet har fået medhold i, at den miljømæssige behandling af skrotbilerne er momspligtig og autoophugningsvirksomhederne skal betale moms af vederlaget, forventer Skat, at der er noget at hente hos branchens virksomheder.

Lidt mere pædagogisk vil Skat og Miljøstyrelsen i fællesskab lave en målrettet vejledning, der med udgangspunkt i dommen klargør retstilstanden på området og sammenhængen mellem reglerne således, at det sikres, at alle autoophuggeres affaldsbehandling af skrotningsmodne biler opkræves moms af deres tjenesteydelse, som det hedder i notatet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063