23948sdkhjf

Avant får forhandlingen af Helix og Brax

Avant Denmark ApS har vind i sejlene, både når det gælder salget og udvalget af produkter. Virksomheden har netop overtaget agenturet for Audiotec Fischers anerkendte bilstereo-produkter under mærkerne Helix og Brax.

Direktør Brian Thaysen fortæller, at disse produkter bliver et vigtigt supplement til firmaets mærkevarer til autobranchen - specielt plug & play-forstærkere fra Helix, der via avanceret DSP-teknologi fra Motorola giver omfattende muligheder for optimering af ethvert originalt lydsystem.

- Vi er glade for, at vi nu kan tilbyde både de smarte plug & play-forstærkere, ligesom den traditionelle serie af kvalitetsprodukter fra Helix til attraktive priser. De krævende entusiaster, der kræver ultimative produkter, kan vi servicere med Brax-produkterne, der uden diskussion hører til blandt det ypperste, der findes inden for bilstereo, siger han og tilføjer:

- Vi ser et interessant marked for Helix’ plug & play-produkterne hos for eksempel leasingkunder, da det for første gang bliver muligt at opgradere original bilstereo med produkter, der ikke griber ødelæggende ind i den avancerede elektronik, ligesom de kan monteres og afmonteres på rekordtid.

Audiotec Fischer blev grundlagt i 1990 af Heinz Fischer. Siden da er virksomheden vokset fra en nicheleverandør til en af verdens førende på markedet for high-end bilstereo. Den grundlæggende idé med "håndlavet" og "Made in Germany" har stadig høj prioritet hos Audiotec Fischer. Virksomheden har sit hovedkvarter i Schmallenberg i Sauerland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079