23948sdkhjf

AUTIG: Autoværkstederne står foran investeringsboom

Nye konkurrenceregler giver værkstederne tillid til fremtiden, og Auto Teknik 2010 melder klar med tilbud om alt det nye til værkstedet.
Efter en længere investeringspause under finanskrisen har mange værksteder opsparet et behov for en teknisk opgradering af værkstedet. Bilernes udvikling har ikke stået stille, og der komme hver dag nye udfordringer til de tekniske kompetencer. Sådan lyder det fra Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark (AUTIG).

Oven i finanskrisen har mange værksteder i følge AUTIG's oplysninger været bekymrede over udløbet af autobranchen hidtidige konkurrenceregler. EU-kommissionen indikerede, at branchen måske ikke længere havde brug for særlige regler, men nu har EU alligevel vedtaget nye retningslinjer for reparationsmarkedet, der skal løbe helt frem til 2023, og som indeholder klart bedre forudsætninger for værkstedernes fremtidige adgang til teknisk information fra bilfabrikkerne.

- Værkstederne har al mulig grund til at investere og dygtiggøre sig nu. Sker det ikke, tabes mulighederne for at sidde tungt på den mest attraktive del af reparationsmarkedet, vurderer direktør Frank R. Hansen fra AUTIG.

Dygtiggørelse handler blandt andet om tidssvarende udstyr i værkstedet. Moderne biler kræver toptunet værktøj og apparater, der kan stille diagnosen, så mekanikeren kan få løst opgaven inden fyraften. Det er udfordringen for værksteder, som satser på vækst. Alternativet er afvikling i takt med at de gamle, mere simple biler forsvinder fra markedet.

Høj proritet

AUTIG er som brancheforening dybt optaget af at sikre reparationsmarkedet fair konkurrence og vilkår, hvor dygtige mekanikere kan udvikle en forretning. Derfor har konkurrencereglerne en tårnhøj prioritet i brancheforeningens arbejde.

- Nu er det arbejde afsluttet for denne omgang, og branchen kan præsentere sit bud på fremtiden. Det er det, der vil ske på Auto Teknik 2010 i Odense, siger Frank R. Hansen.

Leverandører fra alle landsdele er repræsenteret på fagmessen, der strækker sig over tre dage i slutningen af august. Her kan autoværkstederne lufte sit investeringsbehov og få et godt tilbud. Auto Teknik 2010 er åben for hele branchen, som et mødested for fagfolk. Den finder sted i dagene 26. til 28. august 2010.

Mere på www.autoteknik2010.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063