Ingen afgiftsomlægning før 2016
En af bilafgifternes førstemænd, skatteministeriets departementschef Peter Loft, lægger luft til D.A.F. afgiftsudspil. Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, tegner dystert billede af gældskrisen.
Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, der er en af tidens mest citerede økonomer med skarpe meninger, klarlagde, at gælden tynger Danmark og resten af Vesten, så vi måske står overfor en situation, der vil få Finanskrisen til at ligne en storm i et glas vand. Genopretning vil koste på den økonomiske vækst, både hvad angår den offentlige og private sektor. Det går ud over privatforbruget og dermed bilsalget. Danskerne reagerer nemlig ved at spare op, trods opfordring om forbrug med frigivne SP-midler og skattelettelser. De 60 milliarder kroner på danskernes ubundne konti bliver derfor ikke sluppet løs.
Ikke tiden til tab
Peter Loft mener, at D.A.F.s netop lancerede forslag til en omlægning af bilafgifterne, som vi beskrev i sidste uges Motor-magasinet, lider under tidernes ugunst.
Problemet er, vurderer han, at forslaget vil koste 6-8 milliarder som et engangstab for staten, som ikke ligefrem får Finansministeriet til at juble. Den gode løsning er svær at gennemføre nu, hvor politikerne skal dække 24 milliarder kroner i underskud på statsfinanserne. For 2-3 år siden havde det ikke været noget større problem for staten at tage dette engangstab, sagde Peter Loft og fortsatte:
- De nærmest naturstridige 180 procent på de danske bilafgifter bliver helt sikkert lagt om, men ikke foreløbig, selv om det er bemærkelsesværdigt, at den er gået så længe. Både vi embedsmænd og politikerne er opmærksomme på den betydelige opfindsomhed, som I bilforhandlere udviser på grund af afgifterne, hvad angår eksempelvis demobiler, valutaudlejningsbiler og flexleasing – alt sammen kun symptombehandling.
Peter Loft nævnte desuden værdiansættelsesproblemer og spændet i transferpriser. Forskellige værnsregler bliver konstant skrællet af ved EU’s mellemkomst, men Peter Loft tror ikke, at EU-domstolen får betydning.
- Derimod kan EU-ændringer fremme et politisk krav herhjemme – især hvis politikerne pludselig ser deres bil som den sidste hjemme på villavejen på danske plader. Det vil give yderligere pres og være en pind til registreringsafgiftens kiste, sagde Peter Loft.
Vejafgifter bedst
Ifølge den åbenhjertige departementschef, og regeringsplanen for trafikken fra 2008, er der principiel politisk enighed om at tage en ordentlig luns på omkring 50 procent af bilafgifterne og omlægge dem til vejafgifter. Men regeringen vil ikke ødelægge bilsalget eller forringe de eksisterende bilers værdi, der udgør omkring 230 milliarder kroner. Regeringen vil desuden undgå mellemløsninger hvad angår vejafgifter for ikke at ende som i Sydeuropa med mange usammenhængende og generende betalingsanlæg.
Vejafgifter er at foretrække frem for eksempelvis højere brændstofafgifter, der rammer grænsehandelen og skævvrider, hvad Peter Loft kalder bøhlandet og storbyområder.
Vejafgifter vil afhjælpe trængsel i kraft af mindre trafik og dermed også støj, miljø og CO2-udledning, samt sikkerhed og give en mere moderne bilpark, idet bilerne bliver billigere. Desuden kan vejafgifter suppleres med en overbygning, der tager hensyn til geografisk og tidsmæssig brug af bilen.
Problemet er det Hollandske vejafgiftssystem, der er blevet udsat, som Danmark vil koble sig på for at slippe for børnesygdomme.
- Teknologisk er vejafgifter ikke svært at indføre, det svære er omlægning af afgiften med en optimal overgangsordning for det eksisterende afgiftssystem, sagde Peter Loft.
Han luftede i den forbindelse overvejelser om at indføre en vurdering af alle allerede indregistrerede biler med en efterfølgende tilbagebetaling af afgiften til den enkelte bilejer, med det formål at ligestille brugte biler med biler indregistreret under den nye ordning.
Gæld og opsparing
Jes Asmussen konstaterede, at økonomi ikke er eksakt videnskab men mener, at vi ikke vender tilbage til tiderne før finanskrisen, men derimod står over for risikoen for recession, med fokus på negativ vækst. Og det selv om boligmarkedet viser tegn på stabilisering, og eksportordrerne er ved at fylde slunkne ordrebøger hos industrien. Produktionsstigningen skal op med 15-20 procent på vores fabrikker med overskudskapacitet for at nå niveauet før krisen, der bombede industriproduktionen 14 år tilbage på ét år.
Kina har trukket verdensøkonomien med sit forbrug af råvarer, men nu frygter økonomer for en overophedning i Kina. Hele den vestlige verden forsøger at dække gæld ved at optage ny gæld – som at tisse i bukserne for at holde sig varm. I USA, hvor finanskrisen begyndte, vil gælden være 400 procent af BNP uden stramninger om nogle år, og 200 selv med stramninger. Et statsoverskud på otte procent viser nu underskud på 10 procent.
I Europa udstiller Grækenland-krisen træghed i EU-politikken og skaber mistillid til euro-samarbejdet – den græske statsobligationsrente er 12 procent mod Tysklands to procent og den danske på tre procent. Danmarks gæld er nu 30 procent af BNP og forventes at nå 45 procent i 2011, da forsørgerbyrden med flere ældre og færre yngre arbejdstagere gør det sværere at betale af.
- Kronen er ikke så stærk, og vi vil se renten stige uden de reformer på især efterlønnen, som der mangler politisk mod til at gennemføre, også selv om Den Europæiske Centralbank ikke lader renten stige. Bygge og anlægssektoren vil trække ned herhjemme, og at finde vej ud af mørket er som at få kørevejledning med bind for øjnene af en person, der kigger ud af bagruden. 63 procent af de danske huslån er i dag med variabel rente. I 2015-16 vil en stor andel husejere ikke blive bevilget afdragsfrie lån, fordi deres ejerbolig er blevet mindre værd.
- Danske husholdningers gæld er rekordhøj med 160 procent af BNP, og krisechok og formuenedgang har nok sat permanente spor i danskernes tilbøjelighed til at bruge penge, sagde Jes Asmussen.
