En dag med Arbejdstilsynet på værkstedsbesøg
Ven eller fjende? Motor-magasinet fik lejlighed til at se og høre, hvordan Arbejdstilsynet stiller krav og fordeler sol og vind lige på opfølgningsbesøg hos værkstederne efter de indledende screeninger.
Ofte er Arbejdstilsynet i fagbladets spalter blevet kritiseret for ulige krav, og dermed ulige udgifter, til tilsyneladende ens værksteder. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke, og kritikken skyldes formentlig uvidenhed i autobranchen.
Første stop er hos Køng Auto i Lundby mellem Næstved og Vordingborg. Her tager indehaver Johannes Jensen imod med kaffe i sit nybyggede Automester-værksteds frokoststue. Fra Arbejdstilsynet er mødt tilsynsførende Jørgen Bøjen Jørgensen og tilsynschef Jens Lauritsen, der deltager ekstraordinært i dag på grund af Motor-magasinets tilstedeværelse. Et påbud om bedre rumventilation og flere småting skal kontrolleres.
Ikke små konger
- Vi skal være ydmyge under vores besøg, der jo foregår uden dommerkendelse, og vi skal være varsomme med vores individuelle vurderinger. Vores i alt 50 tilsynsførende, der fører tilsyn med autobranchen i hele landet, er fuldt bevidste om ikke at agere som små konger, der træffer konkurrenceforvridende beslutninger – men virkeligheden er jo, at to tilsyneladende ens virksomheder kan have vidt forskellig arbejdsmængde, forskellige arbejdsfunktioner og rutiner med kolde eller varme biler ind og ud af værkstedet et ulige antal meter hen til liftene, der gør at vi eksempelvis påbyder ventilation et sted og ikke et andet.
- Af samme årsag må vi ikke bruge et afkrydsningsskema – vores konklusioner SKAL være en konkret vurdering, og i sidste ende er det Arbejdstilsynet, der skal løfte bevisbyrden i tilfælde af klager. For selvfølgelig kan også vi tage fejl, og derfor oplyser vi altid om, at værkstederne kan klage til en uvildig klageinstans, siger Jens Lauritsen.
I alt klagede 702 virksomheder i alle brancher i 2009 over påbud, 465 fik medhold. Tal for kun autobranchen kan ikke trækkes.
Rådgiver ikke om rutiner
Der gives påbud om mange forskellige ting lige fra krav til luftskifte, lifteftersyn, afdunstende olie, manglende øjenskyllemidler, eftersyn af trykbeholdere og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Typisk for autolakerere og karrosserismede er manglende luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med spartelmasse, hvor mange kun bruger filtermaske, da spartelmasse faktisk er et af de mest sundhedsskadelige stoffer på et værksted.
Jørgen Bøjen Jørgensen tilføjer, at et besøg altid er en konkret vurdering, der holdes op mod lovkrav til mængden af frisk luft, arbejdspladsvurderinger og kemi, og hvor værkstedets størrelse, indretning og antal ansatte vurderes.
I den forbindelse er det ikke Arbejdstilsynets opgave at rådgive om en eventuelt mere hensigtsmæssig arbejdsgang på værkstedet, der muligvis kunne afværge krav eller påbud, og dermed en udgift for indehaveren. Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i, hvordan virksomheden selv har valgt at tilrettelægge arbejdet. Men generelt er det tilsynets vurdering, at små værksteder nemmere kan lave procedurer om end større værksteder.
Højner bundlinjen
- Vi er sat i verden for at være myndigheden, der sikrer korrekte arbejdsforhold – og til syvende og sidst vil det være synd for branchen, hvis den fremstår som beskidt og farlig, så den ikke kan tiltrække gode unge. De dårlige værksteder fylder en procent – resten er veldrevne, som vi kan være stolte af, siger Jørgen Bøjen Jørgensen og fortsætter:
- Her, hos Køng Auto, ville vi måske ikke have stillet krav om bedre udsugning. hvis aktiviteten var mindre – det er vores udfordring i Arbejdstilsynet. Jeg føler mig godt uddannet og rustet til mit job gennem 31 år. Det handler for mig om at finde rimelighed med dialog som platform. Og det er en dejligt fornemmelse at være med til at kunne højne niveauet i autobranchen. Jeg føler mig ikke som djævel, men føler det rart at få noget til at gro, at kunne så og høste, for godt arbejdsmiljø hænger ofte sammen med optimering og kan derfor ses på bundlinjen. Jeg er meget bevidst om, at arbejdsgivere ikke altid kender alle regler – for de har jo travlt med at drive deres forretning.
Må skrue bissen på
Jens Lauritsen tilføjer, at autobranchen for tiden oplever, at Arbejdstilsynet er meget synligt, idet Arbejdstilsynet ved tidligere indsatser kun har besøgt 30-40 procent af virksomhederne, hvor det nu er alle værksteder med ansatte, der får besøg.
- Vi kan mærke, hvis vi ikke er velkomne på en arbejdsplads, og hvis medarbejderne føler sig klemt. Vi ser da også en del klager fra medarbejdere over dårlige forhold.
- Omvendt skal værkstedsindehavere ikke være bange for at klage over en afgørelse fordi, de tror, de vil blive forfulgt af os. Jeg har aldrig oplevet, at tilsynsførende bliver sure på et værksted over klager, selv om de måske kan blive ærgerlige rent professionelt. Det hænder dog, at nogle værksteder slet ikke vil gøre noget for de ansattes arbejdsmiljø, og så må vi skrue bissen på, siger Jens Lauritsen og husker et eksempel:
- Et sted måtte vi give hele 13 påbud, hvorefter ejeren sagde: "Jamen, så lukker I mig jo". Her er vi nødt til at have is i maven, og måske forholde os til trusler. Så må vi sige "Jamen hvis du ikke kan få økonomi i at drive en virksomhed, der lever op til de samme arbejdsmiljøkrav som for alle andre, så er det ærgerligt, men vi kan altså ikke slække kravene til dig, og så håndhæve dem hos nabovirksomheden. "
Læs mere i Motor-magasinet nr. 20
.
.
.
.
