23948sdkhjf

LAKexperten ensarter kvalitet

En ny procestekniker får til opgave at effektivisere og optimere dagligdagen på de over 50 værksteder i LAKexperten A/S. Det er næste trin i den udviklingsproces, der skal sikre ensartet kvalitet og en fastholdelse af høj kundeservice.
Ambitionen om hele tiden at forbedre sit produkt får snart ny næring hos de 52 aktionærer i kædesamarbejdet, LAKexperten A/S. I øjeblikket er man således i gang med at finde de bedst kvalificerede kandidater til den nyopslåede stilling som procestekniker i LAKexperten.

- Vi har oplevet en stor interesse for jobbet fra en masse kompetente ansøgere. Så det tegner meget lovende, siger kædekonsulent Bo Kold Søndergaard.

Målet med ansættelsen af en procestekniker er at skærpe arbejdsprocesserne på hvert enkelt værksted, ensarte kvaliteten i arbejdet, højne serviceniveauet og ad den vej give kunderne et forbedret produkt.

- Den primære arbejdsplads for vores procestekniker bliver hele Danmark. Vi skal have den analytiske kompetence ud at arbejde på hvert enkelt værksted for eksempelvis at se, hvordan vi kan optimere vores arbejdsgange. Herefter består opgaven i at brede budskabet ud til alle de øvrige værksteder, så vi sikrer os videndeling og dermed en fortsat strømlining af kædens værksteder, forklarer Bo Kold Søndergaard.

Kædekonsulenten hos LAKexperten ser ansættelsen af procesteknikeren som et led i en bevidst strategi om hele tiden at udvikle kædens kerneydelser.

- Først og fremmest skal vi holde fast i, at vi i dag har et produkt af en meget høj kvalitet. For at fastholde vores stærke position i markedet vil vi hele tiden tilpasse os kundernes krav. Vi ønsker altid at være med helt i front, og det er netop et af formålene med ansættelsen af en procestekniker - at sikre konstant udvikling på værkstederne, fastslår Bo Kold Søndergaard.

Procesteknikeren tiltræder formentlig i jobbet hos LAKexperten den 1. august.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109