23948sdkhjf

Første Mini med fire døre

Den fjerde variant i den nye Mini-serie kommer til salg til efteråret. Det er en crossover model, oplyser Mini, og navnet er Mini Countryman, som er den første Mini med fire døre og træk på alle fire hjul.

Priserne ligger allerede klar i Tyskland fra 20.200 til 25.900 euro i de forskellige versioner, den dyreste med dieselmotor. Bilen er 4,1 meter lang, 1,56 meter høj og udstyret med fire fine siddepladser med mulighed for at folde bagsæderne, der giver plads til 1170 liters varer. Med bagsædet i brug er bagagerummet også pænt stort på 350 liter.

Motorprogrammet har effekt fra 90 til 184 hk. Trækket på alle fire hjul er ekstraudstyr. Udstyret er omfattende med aircondition og hele sikkerhedspakken med mulighed for at tilkøbe DTC, Dynamische Traktions Control.

Mini forventer, at de to dieseludgaver, begge på basis af 1.6 liter, der yder fra 112 hk, bliver de mest solgte. De har en lovet topfart på 170 og 185 km/t og klarer 0-100 på henholdsvis 12,9 og 10,9 sekunder. Gennemsnitsforbruget svarer til 23,3 og 22,7 kilometer per liter. CO2 udslippet er 113 og 116 g/km.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109