23948sdkhjf

Jan Magnussen i NASCAR

Jan Magnussen bliver den første danske racerkører, som kommer med i den meget populære amerikanske NASCAR-serie. Det er en serie, der trækker omkring 100.000 tilskuere per løb, og den næst mest populære sportsserie i USA, kun overgået af NFL. I øvrigt med enorme pengepræmier.

Kontakten er kommet i stand via hans amerikanske arbejdsgiver, General Motors, og han har allerede haft de første test i en af Phoenix Racings biler. En Chevrolet Impala med omkring 900 hk.

Normalt afvikles NASCAR primært på ovalbaner, men løbet, hvor Jan Magnussen skal køre, foregår i Sonoma i Californien på racerbanen Infineon Raceway meget lig de europæiske baner.

Der kommer 43 biler til start efter et særligt kvalifikationssystem, hvor de første 35 biler - ikke kørere - er garanteret start. De sidste otte placeringer skal der kæmpes om, og der er mange om buddet på de sidste placeringer. Jan Magnussen skal altså søge at kvalificere sig. Løbet afvikles i den kommende weekend.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078