23948sdkhjf

BG Service og Walz rykker sammen

Brdr. Walz og BG Service udvider samarbejdet, og samtidig vil BG Service lægge hele sit program på nettet.
Egentlig er samarbejdet mellem Brdr. Walz i Tønder og BG Service Center i Århus en femogtyve år gammel nyhed, for mindst så lang tid, har de to dieselspecialister foreløbigt samarbejdet.

Det nye består i, at man nu knytter båndene mellem de to firmaer endnu tættere sammen. Medindehaver af Brdr. Walz, Freddy Walz, forklarer, at en af fordelene bliver, at få et lager af dieselpumper og injektorer til Tønder, for derved vil man kunne servicere kunderne endnu bedre end før.

Samarbejdet kommer også til at handle om vidensudveksling og om diagnosticering af fejlmuligheder i dagens komplicerede indsprøjtningsanlæg. Rent praktisk har de virksomheder opdelt det sådan, at Brdr. Walz kommer til at tage sig af det, som ligger syd for linjen Esbjerg Kolding.

Dog understreger både Freddy Walz og direktør for BG Service Center, Allan Nørgaard, at den line ikke er fast, men kun er retningsgivende.

- Når det gjaldt diesel, var vi før i tiden hele fem om buddet her i det sønderjyske område. Men i dag er der kun os tilbage, og den slags forpligter jo, fortæller Freddy Walz.

- Ved at udvide samarbejdet med BG Service i Århus vil vi kunne servicere kunderne endnu bedre end før. Vi har hver især noget at tilbyde hinanden. Vi har eksempelvis et rullefelt, der både kan tage store varevogne og lastbiler. Udover vi selv bruger det, foretager vi målinger for Mercedes Danmark, når der gælder reklamationer indenfor felterne trækkraft og økonomi. Tidligere har vi selv repareret dieselpumper, og vi har alt i udstyr i værktøj og testere til det.

- Men dagens indsprøjtningssystemer er højteknologi og kræver virkelige specialister, og derfor har vi valgt, at den side af sagen tager BG Service Center sig af. Det hører selvfølgelig også med, at hvis vi skulle på forkant, skulle vi investere massivt i nyt værktøj og testudstyr, men hvorfor gøre det, når vores gode samarbejdspartner har den fornødne ekspertise og det rigtige udstyr, spørger Freddy Walz.

Tilgængeligt på nettet

Hos BG Service Center har det hidtil været sådan, at programmet indenfor dieselpumper blev sendt ud på papir. Men den tid rinder snart ud, for man er langt fremme med at lægge det hele ud online, sådan at hele det store program bliver let tilgængeligt for alle.

Direktør Allan Nørgaard siger, at det vil blive muligt at søge på reservedelsnumre på både pumper og injektorer, men det stopper ikke her, for der kan også søges på model, mærke, motortype, kodenummer og eftermarkedsnummer. Udover det kan man se, hvor mange der er på lager, og man vil samtidig også kunne se, hvilke andre køretøjer, modeller og årgange den pågældende reservedel også passer til.

- Hvor mange varenumre der bliver i alt, kan jeg ikke sige nøjagtigt, men det bliver op imod 1.000, og der bliver tale om alle mærker som Bosch, VDO, Denso og Delphi, siger Allan Nørgaard.

- På sigt vil vi yderligere udbygge det, så det bliver endnu mere brugervenligt med service bulletiner og andet relevant teknisk service litteratur.

- Allerede nu er vi i stand til at afprøve og teste pumpedyser, foruden vi også renoverer dem såvel som alle mærker af commonrail injektorer, fortæller Allan Nørgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079