23948sdkhjf

Når autoglas bliver for gammelt

Svenske og tyske undersøgelser viser, at frontruder slides i overfladen og udsynet sløres.
Det kaldes for haze og udtales hæs, når en forrude efter at have taget imod støv og små partikler efter 150.000 kilometers kørsel har fået en let sandblæsning.

Haze ses ikke med det blotte øje, men når glasset med haze belyses, springer lyset rundt i glasset og slører udsynet.

- Vi og svenskerne, hvis undersøgelser, vi læner os op af, har ingen statistik på området, men det virker indlysende, at et dårligt udsyn i sidste ende påvirker bremselængden, siger konsulent hos Dansk Autoglas, Robert Lau.

De 150.000 kilometer er ikke en fast grænse, haze opbygges stille og roligt i hele bilens levetid.

- Det bliver især mærkbart ved lav sol, og når man møder modkørende, så reflekteres lyset i glasset. Bilisterne kender det fra kørsel i regnvejr, men her er det forventeligt og hastigheden er sikkert sat ned, siger Robert Lau.

Kan måles

Dansk Autoglas er i kontakt med såvel tyske som svenske forskningsinstitutter, og de har udstyr, der kan måle grade af haze, ligesom de i samarbejde med Pilkington og Applus Bilsyn undersøger problemet.

- Svenskerne arbejder meget mere målrettet med problematikken, end vi gør, så dem hælder vi os en del op, siger Robert Lau.

Slidtagen, hazen, kommer langsomt, men enhver, der har fået skiftet til en ny forrude, bemærker den store forskel. Udsynet er synligt forbedret, og det bedste er, at det bliver mere behageligt at køre uden at blive blændet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079