23948sdkhjf

Gratis tests af bilers forurening skal sænke kræft-risiko

Gamle biler forurener alt for meget og er med til at øge risikoen for lungekræft. Nu skal gratis forureningstests fange de største forurenere.
Bilsynskæden Applus Bilsyn følger nu op på Kræftens Bekæmpelses foruroligende undersøgelse, der for nylig slog fast, at luftforurening øger risikoen for lungekræft med 30 procent. Det sker med gratis forureningstests af biler.

- Vi tilbyder en gratis test af udstødningen i forbindelse med en Tilstandsattest. Det betyder, at alle uanset, hvilken bil de har, kan få undersøgt, hvor meget den forurener. Det er foruroligende, at der nu er en beviselig sammenhæng mellem luftforurening og lungekræft, selvom det ikke kommer bag os. Initiativet skal forbedre luftmiljøet, men der er samtidig behov for en højere skrotningspræmie, hyppigere bilsyn på ældre biler samt lavere afgifter på nye biler, siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand.

Tilbuddet gælder for alle biler fremover, der altså får gennemført en undersøgelse af bilens tilstand.

- På baggrund af vores undersøgelse rådgiver vi kunden om, hvorvidt bilen er i stykker og bør repareres. Alternativt kan kunden beslutte, om det i virkeligheden er på tide at skifte en ældre forurenende bil ud med en ny og mere miljøvenlig model, tilføjer Arne Willerslev-Legrand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078