23948sdkhjf

Er der fælles interesser?

AUTOBRANCHEN ER EN VIDENSBANK. Hver gren af branchen, hvert værksted, hver medarbejder oparbejder et væld af viden i forbindelse med de opgaver, den enkelte løser hver dag. Umiddelbart bruges denne viden til at gøre os til specialister på hver vores område. Det er det, vi lever af. Og vi vil jo gerne leve godt. Det er ikke al vores viden, som vi samler og systematiserer. Mekanikeren har det bare i hovedet og i fingrene, og det løser så problemer, når man møder de samme problemer næste gang.

DET ER TRODS ALT ikke ukendt, at branchens viden samles og kan genbruges af andre. Ser man på brugen af testapparater, deltager mange værksteder i et samarbejde, hvor de melder problem-løsninger tilbage til deres hotline. Så gøres viden tilgængelig for kolleger, som er med i det samme firma, koncern eller som abonnerer på en bestemt hot-line. Det ser man noget fornuftigt i hver eneste dag.

MEN DET ER IKKE hver dag, at firmaer, værksteder og andre i branchen udøser deres specialviden til andre end “dem i familien". Skal en reservedelsmand dele sin viden med en privatkunde, som selv fusker med autoreparationer hjemme på perlegruset, når nu værkstedet lige ved siden af faktisk lever af at udføre de samme opgaver? Tja, hvis man tror på ringene i vandet, så er man måske Ringenes Herre ved at give de gode råd. Men man ser ikke tilbagebetalingen lige med det samme, men der er lagt en brik til egen, firmaets og branchens goodwill hos en person, som kan blive en af de ambassadører, vi altid har brug for. Vi har et fælles ry at passe.

DET ER DERFOR AL ÆRE og respekt værdigt, når et firma - i dette tilfælde en dækfabrikant - deltager i en kampagne, som de kynisk set kunne tjene penge på ikke blev gennemført. Kampagnen har flere formål, og trafiksikkerhed er det væsentligste, men efterlever bilisterne de oplysninger, som kampagnen bringer frem, vil de faktisk købe færre dæk. De vil simpelthen slide deres dæk 25 procent hurtigere ved at køre med for lavt dæktryk. Men bilisterne vil samtidig ved, at de slider dækkene hurtigt, være en potentiel fare for sig selv og andre trafikanter. Men som en repræsentant for dækfirmaet svarede på det kække og kyniske journalistspørgsmål om det ikke var en fordel for dækbranchen, at bilisterne kørte med forkert dæktryk og sled et par slidbaner ekstra, så var det altså en større fordel af have levende kunder, der er bilister i lang tid. Han er optaget i kredsen omkring Ringenes Herres runde bord.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078