23948sdkhjf

Millionbøde og fængsel til bilforhandler

Den 33-årige bilforhandler Mikkel Tarp Rosbjerg, MTR Bilsalg i Bjerringbro, er ved retten i Viborg blevet idømt to et halvt års ubetinget fængsel for snyd med bilafgifter og en bøde på 4,6 millioner kroner, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Bilforhandleren fuskede med prisen på importerede luksusbiler, så han kunne sælge bilerne billigere. Derved snød han Skat for 9,2 millioner kroner i registreringsafgifter, lød konklusion fra retten i Viborg..

Den dømte, der i dag er udenlandsdansker med bopæl i Monaco, skal desuden inden 14 dage betale 9,2 millioner kroner i erstatning til Skat.

Sagen drejer sig om 35 biler i den dyre ende fra især BMW, Audi og Mercedes, men også meget specielle engelske biler såsom Aston Martin DB 9 cabriolet og Range Rovers. Bilerne kom for det meste til Danmark via selskaber i Tyskland og England ejet af Mikkel Tarp Rosbjerg. Ved at skære mange tusind euro af importprisen blev bilerne ved salg i Danmark flere gange billigere på grund af vores høje registreringsafgift.

Retten gav anklager og Skat medhold i, at prisen på de ofte let brugte luksusbiler var sat alt for lavt i forhold til den reelle indkøbspris. De lave importpriser var sket systematisk og professionelt, som i en række tilfælde var forsøgt sløret med uigennemskuelige transaktioner. Nogle af bilerne havde således, på papiret, været omkring lande som Italien og Norge, og var via Mikkel Tarp Rosbjergs udenlandske selskaber igen endt i Danmark, men nu til en lavere pris end før.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079