23948sdkhjf

Nye personbiler kører 20 kilometer på én liter brændstof

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de nye personbiler kører 19,7 kilometer på én liter brændstof. Det er 0,7 kilometer længere end de nye biler kørte i første halvår 2009. Dermed er udviklingen med en markant forbedring i energieffektiviteten fortsat med mindre energiforbrugende biler i fokus hos køberne og producenterne.
De nye personbiler fra 2010 kører 19,7 kilometer på én liter brændstof. Det er 0,7 kilometer eller 3,6 procent længere, end de nye biler kørte i første halvår 2009. Også erhvervenes nye biler kører længere på literen. Her er forbedringen 1,7 kilometer eller 9,8 procent til 19,6 km/liter i gennemsnit, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

De nye dieselbiler kører 21,4 kilometer pr. liter, og det er 1,2 kilometer eller 5,8 procent længere end i første halvår 2009.

Benzinbilerne fra 2010 kører 18,1 kilometer per liter. Det er 0,9 kilometer eller 5,2 procent længere end i første halvår 2009. Det er erhvervsbilerne, der har stået for den største forbedring fra 16,0 til 17,7 km/liter, mens personbilerne er steget fra 17,9 til 18,4 km/liter, skriver Nyhedsbrev fra EOF, Energi- og olieforum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094