23948sdkhjf

Glenn blev norsk autolak-mester

21-årige Glenn Holst Nielsen, LAKexperten Lyngby under Elkjærgruppen, satte alle konkurrenterne til vægs, da han i sidste uge deltog i de åbne norske mesterskaber.

I foråret blev han kåret som Danmarks bedste autolakerer og skal til næste år repræsentere Danmark ved World Skills i London. Med Jens Søndergaard, Silkeborg Tekniske Skole, på sidelinjen er forberedelser allerede godt i gang.

Forberedelserne til næste års konkurrence er allerede godt i gang og i sidste uge gjaldt det deltagelse i de norske mesterskaber. Glenn havde ikke mulighed for at blive officiel vinder, men han kan i dag kalde sig uofficiel norsk mester. Han var en suveræn vinder og satte således alle konkurrenter til vægs.

- Jeg vidste jo godt, at jeg ikke kunne blive officiel vinder, så jeg tog det stille og roligt og gav mig god tid, fortæller en glad og afslappet Glenn Holst Nielsen efter sejren.

Selv om det umiddelbart virker som om opskriften på succes er fundet, så venter der forsat mange timers træning inde World Skills til oktober måned næste år.

Efter nytår venter mesterskaber i Paris i uge 5 samt NM/fællestræning i Silkeborg i uge 15. Jens Søndergaard tilrettelægger sammen med Mikael Elkjær, LAKexperten Lyngby, Glenns træning i det daglige – og i særdeleshed lige op til konkurrencerne.

Det er Malcom, som er en overenskomst mellem FAI og Malernes Fagforening, der er hovedsponsor for Glenns træning og rejseaktivitet op til World Skills.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062