D.A.F. og Berner indgår samarbejde
- Vi har hos Berner gennem 50 år opbygget kompetence og knowhow inden for autobranchen og tilbyder et bredt samt dybt sortiment med tilhørende servicekoncepter, så som APB webløsning, online service, og benchmark analyser, som vores kunder hver dag profiterer på, udtaler Bjarke Johansen, salgschef for Berner A/S.
Flere D.A.F.-medlemmer bruger allerede i dag Berner som leverandør, der ser bestemt frem til en udvidelse. D.A.F. har i samarbejde med Berner A/S lavet en prissammenligning på en lang række bestsellere og har konstateret, at priserne er konkurrencedygtige. Sammenholdt med et højt kvalitetsniveau, attraktive servicekoncepter og dokumenteret leveringssikkerhed giver det god bund for en samarbejdsaftale, konstaterer Knud Nielsen, formand for D.A.F.
D.A.F.s 500 virksomheder driver cirka 700 udsalgssteder, beskæftiger 15.000 medarbejdere og omsætter for 45 milliarder kroner om året. Berner A/S er del af en international koncern med cirka 8000 medarbejdere og 25.000 artikler og førende virksomhed med direkte salg af produkter til bygge- og autobranchen i hele Europa. I autobranchen servicerer Berner A/S henholdsvis autoværksteder, autoriserede værksteder, autolakerere samt lastbilværksteder, busreparatører, entreprenør- og maskinværksteder.