23948sdkhjf

Drop skadesarbejde før leasing-vurdering

Mange leasingtagere får på eget initiativ foretaget reparation af skavanker på bilen inden aflevering for at nedbringe en eventuel efteropkrævning, når bilen bliver vurderet. Men det kan langt fra altid betale sig, melder takseringsfirmaet SGS Danmark Automotive.

Til Berlingske Tidende siger inspektør Claus Ishøj Hansen, der hvert år foretager omkring tusind sluttakseringer på leasingbiler, at rigtig mange skader slipper igennem gratis, og at bilisterne ofte bliver overrasket over, at så synlige skader ikke bliver takseret til at skulle koste noget.

34 procent af selskabets vurderinger ender med, at leasingtageren ikke får nogen efterregning, på trods af bløde buler og op til 10 centimeter lange rifter, der kan poleres væk. Sågar større stenslag i ruden og borehuller eller brandmærker uden for førers eller passagers synsfelt bliver ikke opkrævet eller nødvendigvis repareret inden videresalg eller genleasing af bilen.

Ifølge BMW Financial Service, som benytter SGS Danmark Automotive til sine slutvurderinger, er den gennemsnitlige efterbetaling for en leasingtager 3984 kroner. Ud af 1500 returnerede leasingbiler årligt ender kun cirka 10 som tvister - nok nogle af de få takseringer, der trods alt løber op i størrelsesordenen 70.000-85.000 kroner, fordi bilens ydre og indre har været totalt hærget.

SGS accepterer eksempelvis to småbuler under 10 millimeter per karrosseridel, altså otte småbuler per side for en firedørs bil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094