DTU holder åbent hus om indeklima
- hvilket fører os frem til, at Motor-magasinet nr. 31 har tema om ventilation.
DTU holder åbent hus lørdag 18. september i Center for Indeklima og Energi fra kl. 14-17, hvor alle er velkomne.
Danmarks (og verdens) førende eksperter vil fortælle om den seneste forskning i indeklima og energiforbrug. Der vil også blive lejlighed til at se centrets forskningsfaciliteter. Der er blandt andet tale om termiske dukker i menneskestørrelse, der kan ånde, en hostemaskine samt en model af en flykabine, som alt sammen anvendes, når klimaets indflydelse på mennesker skal undersøges.
Professor Bjarne W. Olesen, leder af DTUs Center for Indeklima og Energi er til stede og kan kontaktes for yderligere information på e-mail: bwo@byg.dtu.dk