23948sdkhjf

Ziebart TidyCar i Danmark får ny ejer

Københavnsk Peugeot-forhandler har taget over. Målet er at fordoble antallet af centre i løbet af et år.
CCF Car Care Franchising A/S har per 1. juni solgt alle Ziebart TidyCar aktiviteter, herunder Car Care, Smart Repair, Solfilm og Caravan, til Kim Ejlertsen, indehaver af Ziebart TidyCar centret på Frederiksborgvej i København. Kim Ejlertsen er mangeårig Peugeot forhandler i hovedstaden, og det fortsætter han med.

Samtidig overtager Kim Ejlertsen Ziebart TidyCar centret i Aabenraa, som fortsætter på nuværende adresse og med samme personale, hvilket er fire mand.

- Vi har udviklet og drevet Ziebart TidyCar i Danmark gennem snart mange år, og vi følte tiden var kommet, hvor vi skulle give bolden videre og prøve noget nyt. Da henvendelsen kom fra Kim Ejlertsen, som vi kender som en god og professionel samarbejdspartner, blevet salget hurtigt en realitet. Vi er meget glade for, at det bliver Kim Ejlertsen, som tager over, fordi vi er sikre på, at han vil tilføre ny kraft og videreudvikle det gode koncept, som Ziebart TidyCar er – ikke mindst til gavn for vore centre, siger Tina Hansen Petersen fra CCF Car Care Franching.

- Vi har drevet Ziebart TidyCar center i snart tre år og er meget tilfredse med konceptet, og vi ser store muligheder for at udvikle konceptet. Så da muligheden bød sig, var vi ikke sene til at slå til. I Ziebart TidyCar kæden er der nogle rigtig gode centre, som vi med vore planer for fremtiden, og deres indsats lokalt, kan tilføre mere forretning – men vi skal være flere for at dække Danmark tilfredsstillende for både branche- og privatkunder, siger Kim Ejlertsen.

- Vi glæder os til at komme i gang. Vi vil blive mere synlige, men vi tager det skridt for skridt, tilføjer Kim Ejlertsen.

Hans Bruun som direktør

Hans eget center på Frederiksborgvej beskæftiger seks mand og er ifølge ham selv en stor og god aktivitet med høj kundeloyalitet.

- Der er i dag 22 centre, men målet er at nå 40 centre i løbet af et år, siger Kim Ejlertsen til Motor-magasinet.

- Vi vil satse på bilbranchen og primært henvende os til bilforhandlere med klargøringscentre, tilføjer han.

Hans Bruun er ansat som adm. direktør i Ziebart Danmark A/S, mens Christian Andresen, som er teknisk ansvarlig og uddannelseschef, fortsætter tilknyttet centret i Aabenraa. Men også centret på Frederiksborgvej skal fungere som uddannelsescenter for Østdanmark.

Mere på www.ziebart.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094