23948sdkhjf

De gjorde en god bil bedre

Den seneste generation Mazda6 er blevet opgraderet med mere motoreffekt og bedre komfort.
Mazda6 har altid været en populær bil. Både hos private og de professionelle, der har bilen som arbejdsredskab året rundt, og nu er den nyeste udgave blevet endnu bedre og til lavere og mere konkurrencedygtige priser.

Modelserien starter med 1.8 liters 120 hk til 270.000 kroner i to udstyrsversioner, som er et virkeligt godt tilbud til de mange, plus 2.0 benzin, som er den model, vi her omtaler. Den har 155 hk ude foran, hvilket er lidt mere end forgængeren. Prisen med Premium udstyr, er 334.000 kroner, men leveres også til 310.000 kroner i et lavere Advance udstyr. Stationcar udgaverne koster 20.000 ekstra.

Hertil kommer dieselmodellerne, som netop er blevet introduceret i nye versioner til priser fra 310.000 kroner, og tre udgaver fra 129 hk til 163 og 180. Alle på basis af Mazdas 2.2 liters roste dieselmotor, der nu loves 19,2 kilometer per liter mod tidligere 18,5 kilometer. Her er der kommet nye og mindre turboladere, der giver en mere harmonisk og effektiv kraftudvikling, og mindre tomgangsstøj. De to kraftigste dieselmotorer loves begge et gennemsnit på 18,5 kilometer per liter.

For tørstig

Testbilens 2.0 benzinmotor er god for 212 km/t på toppen med 0-100 på 10,2 sekunder. Benzingennemsnittet lover Mazda til 14,5 kilometer per liter. Vi kom kun ud med 10,6 kilometer. Det er ikke godt nok. Mazda burde se på, hvad for eksempel VW, og andre gør i Europa med downsizede motorer. Mindre cylindervolumen med turbo, renere og bedre økonomi, men her er japanerne bagefter de europæiske bilmærker. Når motorerne bliver mindre med det nødvendige tilbehør såsom turbo eller kompressor, bliver de samtidig lettere, hvilket giver nye muligheder for designerne.

Komfortabel

Undervognen er blevet mere komfortabel og lidt blødere, men fortsat med de gode styreegenskaber, som Mazda6 er kendt for. Sekstrins transmissionen er lækker, og sjette gearet trækker den godt 1,4 tons tunge bil fra 60 kilometer i timen. På motorvejen høres dækkene og vindens susen omkring de forreste A-hjørnestolper, men på landevejen er støjniveauet behageligt.

Der er rimelig plads til fem voksne med et bagagerum på hele 510 liter, som udvides til 1750 liter med foldet bagsæde.

Kabinen har fået en mindre opjustering, og man sidder i gode sæder for og bag, hvor der er tre nakkestøtter med trepunktseler.

Mangler intet

Sikkerhedsudstyret mangler intet. Der er også bremseassistent, og ellers multijusterbart rat, klap el-spejle med varme, cd-changer med plads til seks skiver, varme i forsæderne, el-ruder for og bag, tågeforlygter, to-zonet klimaanlæg, tripcomputer, fjernbetjent centrallås, regnsensor, justerbart midterarmlæn foran, fartpilot, bakkebremse, et udmærket infosystem og meget mere.

En god bil er blevet endnu bedre hele vejen rundt, men en rimelig kvalitetsfornemmelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121