23948sdkhjf

Uddannelse gav 99 procent

Nordjysk Diesel Elektro A/S, Ålborg fik den ærefulde titel Årets Bosch Service. Baggrunden er en konsekvent uddannelsepolitik i firmaet.
Nordjysk Diesel-Elektro A/S har en lang historie som Bosch Service værksted bag sig og har altid optrådt som en loyal partner til Bosch.

Men særligt inden for de sidste fem år er uddannelsesaktiviteten steget betydeligt.

For eksempel er Nordjysk Diesel Elektro A/S med gennemsnitligt 34 kursusdage pr. år over de sidste fem år et af Danmarks mest uddannede Bosch Service-værksteder, og med hele tre færdiguddannede Bosch Systemteknikere og en Bosch Dieseltekniker, er uddannelsesniveauet meget højt.

Samtidigt har Nordjysk Diesel Elektro A/S gjort en ihærdig indsats for at leve fuldt op til de kvalitetsmæssige krav, der stilles i den Bosch Service Kvalitetsprofil, der er basis for hele konceptet.

Den samlede medarbejderstab består af 16 mekanikere – heraf de fire, der reparerer dieselkomponenter – og endvidere tre salgs- og lagermedarbejdere.

Præmieringen

Det var på Bosch Car Service landsmødet i foråret, at Nordjysk Diesel Elektro A/S, Ålborg blev udnævnt til Årets Bosch Service 2009. Det var anden gang, den ærefulde titel tilfaldt Nordjysk Diesel Elektro A/S, idet virksomheden vandt titlen for næsten 20 år siden.

Siden dengang er der sket meget. Virksomheden er overtaget af Torben Hansen, og værkstedet er udover at være Bosch Car Service også Bosch Diesel Center, og man råder derfor over den nødvendige kompetence og det nødvendige udstyr for at kunne teste og reparere alle former for diesel inklusive common railpumper og injektorer samt pumpedyseenheder, lyder det i begrundelsen for udnævnelsen.

Nordjysk Diesel Elektro A/S scorede 99 points ud af 100 mulige i den seneste Q-profil, der er den interne kvalitetsrevision i Bosch Servicekonceptet. Værkstedet råder over tre færdiguddannede Bosch System Teknikere og en Bosch Diesel Tekniker og er således særdeles godt rustet på knowhowsiden.

Hos Nordjysk Diesel Elektro er man glade for de 99 points, men ærgrer sig også over det manglende.

Om det sidste point, som manglede i et fuldt hus, siger Torben Hansen, ejer og direktør i Nordjysk Diesel-Elektro, at det handlede om et skilt, hvor der skulle stå "Renområde".

- Skiltet var faktisk allerede sat op inden prisoverrækkelsen, men det kan da godt ærgre, at det ikke var oppe, da vi blev screenet. Det havde været fantastisk med 100 point.

- Nu er det bare en god historie, som vi driller hinanden med midt i glædesrusen, for tilbage står, at vi har fået en uvildig vurdering af, at vi leverer en optimal service og værkstedsarbejde og er landets bedste Bosch-værksted, siger Torben Hansen.

Nordjysk Diesel Elektro har også oparbejdet et omfattende lager af reservedele om komponenter, hvorfra de servicerer en lang række værksteder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125