23948sdkhjf

København mister en del af sin historie

ES Motor flytter endegyldigt fra Vesterbro efter mere end 60 år på samme adresse.
- Som født og opvokset på Vesterbro, er det naturligvis med vemod i hjertet at skulle forlade adressen Ingerslevsgade 80, der har været så stor en del af mit liv, siger René Grotenberg.

- Det er ikke kun mig, der mister en historie, der strækker sig helt tilbage til 2. verdenskrig og hvor de tre generationer Grotenberg haft sin gang. Det er også København, der mister en del af sin historie.

ES Motor har ligget som en del af Kødbyen i 60 år, og for 37 år siden købte Rene Grotenberg værkstedet. Hans mor tog sig af bogholderiet og tredje generation, Renés søn, Mads Falk Grotenberg, har været med de senere år.

- Der skal heller ikke herske tvivl om, at de vilkår vi og dermed vores kunder har levet med fra Københavns Kommune, er en direkte årsag til, at så mange arbejdspladser flytter ud af byen. Når de i løbet af få år mere end fordobler huslejen for at dække sit eget overforbrug, uden samtidig at bruge én krone på vedligeholdelse, så kan virksomhederne vælge at flytte, gå konkurs eller fordoble priserne. Alt sammen løsninger, der går ud over kunderne, lyder det fra René Grotenberg.

Nu i Brøndby

ES Motor indledte for år tilbage et samarbejde med Mekonomen Autoteknik, er blevet en del af Falcks bonusordning samt har satset på udlejning af biler. Disse tre faktorer er medvirkende årsag til, at ES Motor ApS har skabt en vækst på 123,1 procent på fire år og at de i 2009 blev udnævnt som Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen. ES Motor har nu udvidet sit samarbejde med Mekonomen og åbnede et værksted i direkte tilknytning til Mekonomens københavnske centrallager først i april i år.

- Ved at flytte 10 minutter væk har vi skabt en unik mulighed for vores mange kunder, idet vi nu kan tilbyde Danmarks største varelager, bedre faciliteter, hurtigere ekspeditionstid og udvidede åbningstider uden at hæve priserne, siger René Grotenberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25