23948sdkhjf

Bøj fisken og nå dine mål

I krisetider vinder de forandringsskabende, mener Torben Wiese, en af deltagerne på Fagligt Pit Stop på Auto Teknik 2010 i Odense til august.
I Formel 1 skifter man fire hjul på under fire sekunder, når en bil kommer ind til pit stop. Helt så hurtigt går det ikke, hvis man møder op til Fagligt Pit Stop på Auto Teknik 2010 i dagene 26.-28. august i Odense Congress Center. Men selv om et pit stop under udstillingen varer lidt længere, er det alligevel en meget effektiv og hurtig måde at tanke ny viden og inspiration, som man kan komme langt med i det daglige race.

En af dem, der leverer ny energi til at komme videre på under Fagligt Pit Stop, er Torben Wiese, Danmarks vanebryder nr. 1 fra Habitmanager. Han er ekspert i at hjælpe folk til at bryde deres vaner.

- Under kriser er der brug for at tænke nyt - og at alle gør det. Krise betyder også vendepunkt, og medfører at alle skal se på sig selv med nye øjne. På Auto Teknik 2010 vil de besøgende blive inspireret til at vurdere hvilke vaner, de med fordel bør ændre for blandt andet at øge konkurrenceevnen og nå målene, siger Torben Wiese.

Torben Wiese har 25 års erfaring inden for både salg, ledelse, samarbejde og forandringer. Desuden er han forfatter til bestselleren "Bryd vanen og nå dine mål" og "Bøj fisken mens den er frisk."

Torben Wiese kan opleves på Auto Teknik 2010 i Fagligt Pit Stop torsdag den 26. august kl. 13-14 og den 27. august kl. 11-12.

Mange faglige indlæg

Fagligt Pit stop er en serie entimes foredrag, hvor de besøgende kan komme på omgangshøjde inden for emner som besparelser, reklamationsret og garantier, værkstedshumor, kvalitetsstyring og meget mere.

Andre indlæg ved Fagligt Pit Stop på Auto Teknik sker ved Bo Kristiansen fra CostCutter om optimering af virksomheders økonomi via besparelser, ved Thomas Krebs fra SKAD samt Søren Sonniksen fra DAG om det moderne autogenbrug, ved CAD og D.A.F. om reklamationsret og garantier samt ved Michael Nørregård fra FAI om Autotaks og Forsi.

Men mere kommer til inden august, og udstillerne opfordres til at komme med indlæg, oplyser Carina Bruun fra Danske Fagmesser, som kan træffes på telefon 44 85 73 66 eller mail cb@fagmesser.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064