23948sdkhjf

Q8 sparer på strømforbruget

Klimapolitik,der involverer alle dele af olieselskabets danske aktiviteter, bærer frugt. Næste trin bliver en klimaskole for medarbejderne. Q8's første klimarigtige servicestation er en stor succes.
Det kan betale sig at kigge sit energiforbrug efter i sømmene og involvere alle medarbejdere aktivt i virksomhedens klimapolitik. Hos olieselskabet Q8, der har knap 3000 medarbejdere på landsplan, kan man nu - knap et år efter indførelsen af en klimapolitik - se konkrete resultater af anstrengelserne.

På Q8's hovedkontor i Birkerød er strømforbruget således faldet med imponerende 18,7 procent, og på Q8's første klimarigtige servicestation - placeret på Tagensvej i København - er energiforbruget 36 procent lavere end på en almindelig servicestation.

Q8's klimatiltag er en vigtig del af selskabets grundlæggende "omtanke strategi", der går igen i alle aktiviteter, som Q8 foretager sig - både over for kunder, medarbejdere, miljø og samfund.

Q8 Danmark satte sig sidste år et mål om at opnå energibesparelser på ti procent ved udgangen af 2010. På firmaets hovedkontor, der er placeret i en energioptimeret bygning, var målet fem procent.

Dette mål mere end tredoblede Q8's hovedkontor allerede i regnskabsåret 2009/2010, der sluttede med udgangen af april. I det forløbne år skar Q8 således 18,7 procent af elforbruget sammenlignet med året før. Den samlede strømbesparelse var på 130.347 kWh - svarende til cirka 50 ton CO2.

Q8's store strømbesparelse er opnået efter en systematisk gennemgang af firmaets tekniske installationer og medarbejdernes daglige rutiner omkring for eksempel slukning af udstyr ved arbejdstids slut.

Q8 har blandt andet indført elspareskinner på alle pc'er på hovedkontoret, lysfølere på trapper, bedre styringsautomater på køleanlæg, en bedre regulering af lufttilførslen til bygningens centrale atrium og bedre vaner og rutiner for at slukke lys, maskiner og så videre.

De første par måneder af Q8's nye regnskabsår viser, at strømbesparelsen fortsætter. Dertil kommer, at Q8 stadig søger efter områder i den daglige drift, hvor der kan spares yderligere på elforbruget. Det gælder for eksempel en løbende udskiftning til mere strømbesparende computere og skærme.

Servicestationen sparer 36 procent

I oktober sidste år åbnede Q8 landets første klimarigtige servicestation. Det skete på Tagensvej i København, hvor servicestationen allerede fra dag ét viste sin effektivitet.

Servicestationen har således 36 procent mindre strømforbrug end en traditionel servicestation. De store besparelser er bl.a. opnået ved at benytte miljørigtige sparekøleskabe, LED-belysning og ovenlysvinduer i servicestationens Qvik to Go butik og udendørs LED-lamper.

Q8 har indrettet servicestationen på Tagensvej med den nyeste generation vaskehal, der kun anvender 30-40 liter rent vand per bilvask mod de sædvanlige 110 liter. Selve vaskehallen opvarmes af overskudsvarme fra køleskabene i butikken.

Q8 bruger Tagensvej til at prøvekøre nye ideer og miljørigtige teknologier, inden de rulles ud på olieselskabets øvrige servicestationer landet. Det gælder også landets første gratis cykelplejeplads, der er indrettet på Tagensvej-stationen. Cykelplejepladsen er indrettet med lift og er hurtigt blevet populær blandt cyklisterne i lokalområdet.

Q8 er også i gang med at indrette en særlig Klimaskole, som alle selskabets medarbejdere landet over skal gå i. Klimaskolen afvikles som del af Q8's e-learning platform.

Q8 driver 176 servicestationer under Q8 varemærket, 57 ubemandede F24 automatanlæg og 32 International Diesel Service (IDS) anlæg i Danmark.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126