23948sdkhjf

Ulovligt ræs bliver lovligt

402 meter og DM i drifting på Vandel med myndighedernes velvilje - et nyt tiltag for unge med benzin i blodet.
Scandinavian Drift har fået hænderne fulde, når foreningen den 1., 15. og 30. maj sætter alle unge med benzin i blodet stævne på Vandel Park ved Billund.

På forsøgsbasis, og med Færdselssikkerhedsudvalget i Sydøstjylland i ryggen, er der lagt op til tre arrangementer, hvor benzin og race er i højsædet.

Der vil blive kørt ræs, så testosteron-niveauet stiger og hatten passer, men under sikre og trygge rammer, meddeler arrangørerne.

Ideen er at skabe grobund for faste arrangementer, hvor ulovligt ræs bliver lovlig.

De fleste sportsgrene kan dyrkes på baner, i parker og i haller rundt om i Danmark - undtagen race-disciplinen 402-meter.

Der er sporadiske arrangementer rundt om i landet, hvor man kan teste sin bil, men ingen steder hvor man kan komme fast og dyrke denne sportsgren. Derfor vil en gruppe fra Vejle forsøge at skabe rammerne for de tre prøvearrangementer, som de håber ender ud i en permanent løsning.

Sidste år var der megen debat i medierne omkring ulovligt ræs i industriområder, og det var denne debat, der fødte ideen om en fast bane til at kunne dyrke billig motorsport for de unge.

Arrangørerne er overbevist om, at man kan tage toppen af det ulovlige ræs ved at lade de unge dyrke deres interesse under sikre og trygge rammer. For statistikken taler sit tydelige sprog: Bilulykker koster samfundet milliarder hvert eneste år. Hver tredje involveret i en bilulykke er en ung mellem 18 og 24 år.

Ved de godkendte race på Vandel vil der være læge og ambulance til stede. Det er målet at etablere en eller flere faste baner i Danmark.

Mere på www.sdseries.eu .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093