23948sdkhjf

Alvis vender tilbage

Et af de mest innovative bilmærker i 30’erne i Storbritannien, Alvis, er på vej tilbage. Selskabet som de sidste 40 år har klaret reservedele med mere og samtidig ejet navnet Red Triangle, har planer om at starte mærket op igen, skriver engelsk presse, men uden at nævne noget om planer, kapacitet eller andet. Kun at mærket sikkert får en ny æra.

Flere af de medarbejdere som var med hos Alvis, da selskabet stoppede, har siden arbejdet for Red Triangle. Enkelte var sågar med til at udvikle den sidste TF21-motor, som siden har fungeret på værkstederne til uddannelse.

Red Triangle har dannet et nyt selskab, The Alvis Company Limited, under ledelse af manden som de sidste 16 år har ejet Red Triangle, Alan Stote, der fortsætter med at yde service med mere til kunder af ældre Alvis biler.

Alvis blev startet i 1920 af T. G. John i Conventry med karosserier leveret udefra. Allerede i 1924 kørte en Alvis med forhjulstræk 170 kilometer i timen på Brooklands banen, og i 1926 kom den første ottecylindre Grand Prix racer med forhjulstræk. I følge historiebøgerne var Alvis først med en seriefremstillet forhjulstrækker i 1928.

Alvis udviklede det første synkroniserede gear og den første engelske bil med uafhængigt forhjulsophæng. Det var i 1933. Fra 1939 til slutningen af sidste verdenskrig i 1945 blev der udelukkende fremstillet motorer til Royal Air Force, RAF.

Sir Alec Issigonis, der udviklede den første Mini, designede en prototype 3500 kubikcentimeter V8, men i 1965 fusionerede Alvis med Rover, og efter 47 år, i 1967, stoppede produktionen. 22.000 fine biler havde forladt fabrikken. Red Triangle blev dannet for at klare service, reservedele med mere til de 22.000 Alvis ejere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.238