23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

NILS K. VESTERGAARD, Ullerslev, der uddanner sig i England, og kører Formel Ford i Benelux-serien, er rykket frem på en samlet andenplads i serien efter det sidste løb Zandvoort.

MIKKEL MAC vandt en afdeling i NEC-løbet i Formel Renault på Zandvoort.

KART-KØRERNE Nicolaj Møller Madsen og Jacob Nørtoft blev nummer to og tre i WSK-serien for KF2. Det bedste resultat for danske kørere i dette mesterskab. I junior-klassen KS3 blev Christian Sørensen hurtigst under træningen, og sluttede på en fjerdeplads.

JUHO HANNINEN/M. Markkula, Finland, vandt IRC-rallyseriens løb på Sardinien i Skoda Fabia S2000, foran Paolo og Anna Andreucci, Italien, Peugeot 207 S2000, og Jan Kopecky/P. Stary, Tjekkiet, Skoda Fabia S2000. Serien føres af Hanninen med 42 point, foran Kopecky, 31 point, og Guy Wilks, der kom slemt til skade under en afkørsel, men han holder fortsat tredjepladsen. Næste løb, som er sjette afdeling, afvikles i Belgien fra den 24. juni.

MARK WEBBER, Australien, Red Bull Formel 1, har fornyet kontrakten til og med næste år. Dermed hører alle rygter op omkring hans eventuelle skifte til Ferrari. Teamkollega Sebastian Vettel har også kontrakt for 2011. Felipe Massa har også fornyet sin kontrakt med Ferrari.

MICHELIN LEVEREDE dæk til 34 af de 55 deltagende racerbiler i 24 timers løbet på Le Mans.

DEN MANGEDOBBELTE MotoGP verdensmester, italienske Valentino Rossi, kom slemt til skade under træningen til afdelingen på Mugello, Italien. Løbet blev vundet af spanske Dani Pedrosa, Honda. Serien føres af Jorge Lorenzo med 90 point, foran Pedrosa og Rossi, der er ude de næste måneder efter hans uheld.

PADBORG PARK bliver ændret til Racing Festivalen den 28.-29. august. Motorcykelkørerne skal køre den anden vej rundt med en del ny asfalt. Banen er oprindelig anlagt med bilsporten for øje. Det nye forløb vil udelukkende blive anvendt til motorcykelaktiviteter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078