23948sdkhjf

Billig metode til brintfremstilling

GreenHydrogen i Herning har, i samarbejde med forskere på DTU, skabt ny teknologi til billig fremstilling af brint som lagring af vindmølleenergi. Dermed er det fossilfrie Danmark rykket betydeligt tættere på, skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

GreenHydrogen regner med at kunne levere de første kommercielle anlæg i 2013, og resultaterne har allerede vakt opsigt blandt internationale industrivirksomheder, også inden for bilindustrien, hvor lande som USA, Japan, Tyskland, Norge og Holland er i gang med at udbygge infrastruktur til brint.

Hidtil har det været dyrt at producere brint, fordi energispildet har været stort, eller fordi det har været nødvendigt at bruge kostbare metaller i elektroder til elektrolyse. Men forskerne på DTU er nu i stand til både at øge virkningsgraden og reducere brugen af aktive materialer til et tyndt lag på elektrodernes overflade i processen. Det gør processen 40 procent billigere med den nye metode end med de hidtidige metoder.

I Danmark er der åbnet brinttankstationer i både København og Herning. I fremtiden vil tankstationer ved hjælp af elektrolyse selv kunne producere brint billigt og effektivt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095