23948sdkhjf

Når det er mega er det stort

Mekonomen tester fordelene ved så stor en forretning, at den kaldes en mega-butik.
Et par direktører fra Mekonomen i Sverige var på besøg hos Allan Høj i Holbæk for at se på et muligt lejemål, som Allan Høj, tidl. Honda-forhandler, tilbød.

Allan Højs egen Hondaforretning lå/ligger lige overfor den omtalte bygning, og han bød derfor Mekonomen-direktørerne på kaffe. I samtalens løb siger Allan Høj, at de da også kunne købe hele hans Honda-bygning, lidt i spøg.

Det var sådan set det – bortset fra at han et par uger senere blev taget på ordet og stod ved det, og nu er bilforretningen afhændet og lokalerne indrettet til en meget stor Mekonomen-afdeling, hvor det tidligere Hondaværksted nu har til huse i 1/3 af bygningen som et selvstændigt Autoteknik-værksted.

Samtidig er Mega-afdelingen i Holbæk noget af et eksperiment for Mekonomen i Danmark, hvor man afprøver en anden selskabskonstruktion, som er mere a la den svenske model, hvor Mekonomen-forretningen og værkstedet er to forskelige selskaber men dog fysisk er tættere på hinanden, så det er nemmere at udveksle erfaringer i dagligdagen til alles gunst.

Der er dog en mentalitetsforskel på danske og svenske kunder, så den svenske konceptbeskrivelse kan ikke sådan lige overføres til danske forhold.

- Blandt andet er den danske forbruger forkælet; i Sverige accepterer en kunde, at en reservedel kommer "sidst på ugen". Det accepterer man ikke i Danmark, forklarer Allan Høj.

- Den slags smitter af på måden, man driver forretning på. Den forskel og tilretningen af konceptet skal mega Mekonomen i Holbæk være med til at klarlægge. Mega-butikken i Holbæk har været i gang siden nytår, men man er gået stille med reklame-dørene, til man var kommet rigtigt i gang.

Mere koncept

I Sverige kendes konceptet udmærket. Her er der Mekonomen "almindelig", Mekonomen midi og når butikken har over 400 kvadratmeter salgsareal, og der er tilknyttet et selvstændigt værksted, bliver det en Mega Mekonomen.

Idéen med værksted og butik er, at en kunde henvender sig til en Mekonomenbutik, hvor det så er betydelig nemmere at få korrekt information om reservedelen eller få anvist en reparatør i kædekonceptet, så kunden har kortest vej til mekanikeren.

Der er lidt af den gamle service-station over det, køber kunden eksempelvis vinduesvisker eller elpære er det nu muligt at få hjælp og aftale med det selvstændige Autoteknik-værksted omkring montering.

- Vi får også på den måde viden i huset, som spænder vidt i bredden, fortæller Allan høj.

I Holbæk som andre steder er det Merkonomens mål at være værkstedernes foretrukne leverandør, samt kunne bistå kædeværkstederne med teknisk information og eventuelt hjælp med testermateriel, samtidig med dette at give privatkunderne mulighed for at få de rigtige reservedele og udbrede kendskabet til Mekonomen-kædens Autoteknik-koncept. Og store er man.

- I Sverige er vi så ubetinget den største. Det er lige før man kan sige Volvo, Ikea, Mekonomen i samme åndedrag, siger Allan Høj.

- Mekonomen er i al fald blandt de seks største reservedels-kæder i Europa. Det betyder, at fabrikanterne regner med os. Allan Høj har ikke fortrudt, at han droppede bilhandelen.

- Det er ultra-meget mere spændende med den alsidighed, som hverdagen består af nu, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078