23948sdkhjf

Tre nye WRC biler klar til 2011

Citroën, BMW Mini og Ford havde valgt Paris udstillingen til lancering af de nye rallybiler i WRC-serien for næste sæson, hvor der samtidig træder en del nye ændringer i kraft.

Blandt andet må motorerne maksimalt være på 1,6 liter med turbo. Det gælder også en del andre VM-serier. Motoreffekten bliver på omkring 300 hk i de nye modeller, som trækker på alle fire hjul.

Citroën har skrevet kontrakt med de samme to kørere som i år, Sebastién Loeb og Sebastién Ogier, der har været med i udviklingen af den nye bil.

BMW Mini er tilbage i rallysporten i 2011, efter stor succes i de første Mini år med den originale version, men dog kun i seks af de 13 afdelinger, før man i 2012 deltager i en fuld sæson. BMW Mini har foreløbig kun skrevet kontrakt med Kris Meeke, der vandt IRC, International Rally Challenge i 2009.

Det tredje mærke med WRC rally nyt i Paris var Ford, der som det eneste mærke har kunnet udfordre Citroën i de senere år med Focus versionen. Men i 2011 bliver det med den mindre Fiesta, og de samme kørere Mikko Hirvonen og Jari-Matti Latvala. Den nye bil får premiere i første afdeling af FIA VM i Sverige den 10.-13. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094