Peugeot og Magnussen vandt i USA
Capello fik et mindre uheld undervejs, da teamet førte løbet. En væske fra ildslukkeren dækkede hans ene øje. Han måtte i pit, og de to Peugeoter var umulige at hente.
Det var anden afdeling af LMP1 mesterskaber af tre. Peugeot fører med 95 point, foran Audi med 59 point.
Det gik bedre for Jan Magnussen i samme løb i GT2 klassen, der var 13. afdeling i serien, hvor han efter utallige uheld i år, sammen med makkerne Gavin og Collard, kom først i mål i Chevrolet Corvette. Men sejren blev først en realitet 400 meter før mål, da den førende Ferrari kørte tør for benzin. Forud var gået næste ti timer med et hæsblæsende race, og det tætteste sportsvognsrace oplevet i mange år.
Det var Magnussens 11. sejr i de tre klassiske langdistanceløb Le Mans, Petit Le Mans og Sebring.
- Det her er noget af det vildeste, jeg har oplevet i min lange karriere. Det var ganske vist en heldig sejr, men herligt efter de mange uheld i år i USA, udtalte Magnussen ved mål.